Det ville være underligt, hvis Vermund ikke havde slugt en kamel eller to med mælk på. Og hvad så?
Pernille Vermunds indtog i Liberal Alliance har affødt kritik af hende som en vendekåbe, der pludselig på mange områder mener det modsatte af, hvad hun gjorde i Nye Borgerlige. Men hvem er enig i alt i et parti?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg er medlem af Liberal Alliance, og derfor er der en del, som har spurgt mig om min holdning til Vermunds ankomst til partiet. Oftest personer, jeg har mistænkt for ikke at være udprægede Vermund-fans og derfor nok havde en latent forventning om, at jeg ville kaste op alene ved at høre Vermunds navn nævnt i samme sætning som navnet på mit parti. Men…