Djævlen ligger i detailhandlen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I denne uge har jeg haft en sang fra børneserien ”Gabbys Dukkehus” på hjernen. Den handler selvfølgelig om halloween: »Bank på, ding dang, det går løs med klokkeklang. Tag kostume på, vi går i gang. Heksehat, levende nat, vil du med? Det er årets skræmmefest, vi tager afsted. Som robot, spøgelse, klædt ud så fint, der skal fejres halloween.«

Mit forhold til halloween er lidt som mit forhold til de officielle kostråd: afslappet. Jeg har personligt ikke de stærke holdninger til, hvorvidt det er beklageligt eller ej, at halloween for længst har givet fastelavn baghjul.

Mit standpunkt er næppe så overraskende, taget i betragtning af at halloween-fastelavn-fejden i høj grad er et generationsspørgsmål, og jeg i en alder af 37 tilhører den yngre, mere halloween-venlige generation, og man som USA-analytiker i forvejen lider af en arbejdsskade på den front.

Jeg kan heller ikke blive lige så arrig som præsten i den tjekkiske landsby Kurdejov, der smadrede nogle halloweengræskar, fordi de for ham var sataniske symboler. Det fortrød præsten så sidenhen, da han fandt ud af, at han havde ødelagt nogle stakkels børns kreationer. Lad os satse på, at manden en dag ikke får den fikse idé at besøge Tivoli eller Legoland i løbet af oktober måned. I så fald tør jeg i hvert fald godt spå om, hvorvidt præsten ville foretrække slik eller ballade.

Apropos ballade, så har jeg moret mig meget over reaktionerne i mit tyske hjemland i forbindelse med halloween. I min nordtyske hjemstavn slog en chefredaktør et slag for, at man overhovedet ikke skulle gå ud og rasle den 31. oktober: »Og hvad med halloween? Du kan fejre det, som du vil, eller ignorere det. Men lad ikke børnene bede om slik ved hoveddøren. Vi er stadig i det nordlige Tyskland. For os hedder det ikke ”slik eller ballade”, men rumlepot. Og det sker først nytårsaften.«

Jeg tror, at jeg til næste halloween klæder mig ud som reaktionær rumlepot-redaktør.

Hos Frankfurter Allgemeine Zeitung lagde man – i bedste tyske ånd – vægt på Ordnung muss sein, også til halloween: »Drillerier som f.eks. hoveddøre smurt med ketchup, sennep eller tandpasta betragtes som harmløse. Men selv med dørlåse, der sidder fast med tyggegummi, eller husvægge, der bliver ramt med æg, overskrides grænsen for ejendomsskader hurtigt: selv indpakning af parkerede biler med toiletpapir kan have dyre konsekvenser, hvis det resulterer i ridser. Enhver, der laver glidebaner med blød sæbe, fremkalder fald og skader. Og enhver, der skræmmer bilister som en forklædt rædselsfigur, skal stå til ansvar for de mulige konsekvenser af en ulykke.«

Her er et interessant tankeeksperiment i den sammenhæng: Hvem bliver mon mest skræmt fra vid og sans i given situation: spøgelsesbilisten eller rædselsfiguren?

Spøg(else) til side, så kan jeg dog få mit pis i kog over, at man allerede flere uger – og det føles ærlig talt efterhånden som måneder – inden højtiden bliver tæppebombet med tilbud. Blandt andet fra Norwegian, der i anledning af halloween havde udsalg på samtlige ruter. Det vides dog ikke, om man i så fald ville blive fragtet frem til destinationen på en kost.

I Kvickly starter halloweensæsonen tre uger inden højtiden den 31. oktober. Jeg forstår det godt fra et kommercielt perspektiv, for tallene taler deres tydelige sprog: Halloween har i 15 år været større end fastelavn herhjemme, både i forhold til sæsonens længde og også omsætningsmæssigt. Hvilket ret beset vel bare understreger, at størrelsen og gørelsen til tider alligevel hænger sammen.

Jeg skal i øvrigt være den første til at påpege mit eget hykleri her, da jeg ifølge min netbank allerede indkøbte min ældste datters halloweenkostume den 25. september.

Til mit forsvar vil jeg dog pointere, at der var tale om et djævlekostume, hvilket totalt bekræfter min tese, at djævlen ligger i detailhandlen.