Fortsæt til indhold
Kommentar

Den dag Anton Hannibal Olsen blev milliardær

Spørger man den pensionerede matematiklærer, er roden til alt ondt, herunder Vurderingsstyrelsen, den alt for liberale brug af lommeregnere i skolen.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pensioneret overlærer Anton Hannibal Olsen sad og talte græsstråene i sin hyggelige, omend beskedne have i Valby (ikke så langt fra Nordisk Films hovedkvarter, arnestedet for mangen en hyggelig film, han havde nydt gennem årene), da han fik lyst til en forfriskning halvt inde i den daglige krydsogtværs, som faldt ham overraskende svær denne dag. Han gik ud i sit køkken for at brygge en kop filterkaffe uafvidende, at en computer i samme øjeblik havde valgt at gøre ham til milliardær.