Tragedien om Mr. Freeze og Mrs. Freinstein

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Karl Marx skulle have sagt, at historien gentager sig først som en farce og siden som en tragedie. Det samme er tilfældet for den magtfulde republikanske senator Mitch McConnell, der i denne uge endnu en gang gik mentalt i stå under et pressemøde. Vi er nu kommet til det punkt, hvor det desværre giver mening at karakterisere 81-årige McConnell som Mr. Freeze fra Batman-universet.

Demokraterne har i øvrigt ikke noget at lade Republikanerne høre for i den her sammenhæng. De har nemlig deres egen pendant til Frankenstein, den 90-årige californiske senator Dianne Freinstein, undskyld, Feinstein.

Jeg foreslog sidste sommer i disse spalter, at amerikanske politikere skulle overveje at indføre en Arne-pension til sig selv. Det er ikke blevet mindre aktuelt siden, som eksemplerne med McConnell og Feinstein illustrerer. Den republikanske præsidentkandidat Nikki Haley (51) har eksempelvis advokeret for en obligatorisk mentaltest for politikere over 75 år. Ser man på tallene, er der selvsagt stadig noget om snakken, at USA bliver ledet af et oldingevælde – et såkaldt gerontokrati – for beslutningstagerne er ikke blevet yngre siden, tværtimod. Gennemsnitsalderen i Senatet er nu 65 år, det ældste gennemsnit nogensinde. I Repræsentanternes Hus er gennemsnitsalderen 58 år. Til sammenligning er den gennemsnitlige amerikaner 38 år gammel, også kendt som en halv Donald Trump (77).

Ifølge meningsmålinger foretrækker flertallet af amerikanerne et aldersloft for, hvor gammel man må være som folkevalgt. Det er faktisk en af de få ting, som vælgerne kan blive enige om uanset deres politiske ståsted. I forvejen indeholder den amerikanske forfatning en række alderskrav til at kunne blive valgt: Man skal være mindst 35 år gammel ved indsættelsen for at kunne blive præsident. Ligeledes skal man som medlem af Kongressen være mindst 30 år gammel for at sidde i Senatet og 25 år gammel for at blive medlem af Repræsentanternes Hus. Der er med andre ord tale om minimumskrav, som hverken Mr. Freeze eller Mrs. Freinstein er i fare for at komme i karambolage med.

En central del af forklaringen på, at Mr. Freeze og Mrs. Freinstein hænger på, er magtforholdene i Senatet, hvor Demokraterne sidder på et yderst snævert flertal på 51 af 100 pladser. Falder en af dem fra, giver man modstanderen en fordel. I McConnells tilfælde bliver situationen yderligere speget, fordi hans embedsperiode først udløber i januar 2027, og det ville være op til Kentuckys demokratiske guvernør at udnævne en afløser. McConnell og hans folk må godt nok ifølge delstatens lovgivning foreslå tre valgmuligheder, som guvernøren egentlig skal vælge fra, men det er usikkert, hvorvidt guvernør Andy Beshear agter at følge denne proces i så fald. Feinstein har omvendt været fraværende i flere måneder i årets løb grundet helbredsproblemer, hvilket har udfordret Demokraternes handlefrihed i Senatet, hvor flertallet som nævnt i forvejen er spinkelt. Skulle Feinstein træde tilbage, inden hendes embedsperiode udløber i januar 2025, vil Republikanerne muligvis ikke give hendes efterfølger mulighed for at sidde i Senatets juridiske udvalg. Dermed ville Joe Biden og hans partifæller få meget svært ved at få godkendt føderale dommere, da Feinsteins stemme er afgørende for at give Demokraterne flertal i retsudvalget.

Risikoen er omvendt bare – sat på spidsen – at Senatet ender som det sovjetiske politbureau i slutningen af Den Kolde Krig: alderssvækket. I 1982, da sovjetlederen Leonid Bresjnev døde i en alder af 75 år, var medianalderen for politbureauets medlemmer 71 år. Senatet er der ikke endnu, men nærmer sig sovjetiske tilstande. Mitch McConnell har været senator siden 1985 og har dermed repræsenteret Kentucky i længere tid i Washington, end jeg har sit mine fødder på den her jord.

Andelen af amerikanere over 75 år, der er knyttet til arbejdsstyrken, er steget med 85 pct. i de seneste 20 år. Det er selvfølgelig overordnet set en glædelig udvikling, såfremt man ønsker at fortsætte med at arbejde fremfor at gå på pension. Min kære kollega Ulla Terkelsen er eksempelvis 79 år gammel. Hvis jeg var amerikaner, ville jeg til enhver tid være mere tryg ved at have Frau Terkelsen som senator end Mr. Freeze og Mrs. Freinstein. Det samme gør sig i øvrigt også gældende for præsidentposten for den sags skyld.

Ansvaret ligger til syvende og sidst selvfølgelig ikke udelukkende hos de folkevalgte, der burde gå efter plejehjemmet fremfor politiske poster, men hos den amerikanske befolkning. Det paradoksale er jo, at amerikanerne i meningsmålinger efterspørger yngre politikere, men bliver ved med at stemme på folkepensionister. For bare at tage et andet eksempel, så var de fire politikere – Joe Biden, Bernie Sanders, Elizabeth Warren og Michael Bloomberg – der klarede sig bedst ved Demokraternes primærvalg i 2020, alle over 70 år gamle.

Derek Thompson skrev i magasinet The Atlantic under 2020-valgkampen en artikel om det amerikanske oldingevælde og havde en meget interessant pointe. Thompson pegede på, at forskningen viser, at det især er amerikanere over 65 år, der stemmer i stor stil, og at vælgere foretrækker kandidater, som ligger tæt på dem aldersmæssigt. Alligevel har man i Europa set en tendens siden 1980’erne, hvor regeringschefer i gennemsnit nu er yngre end tidligere. Gennemsnitsalderen for regeringschefer i OECD-landene var 54 år i 2020, hvor valgkampen i USA stod mellem en 74-årig Trump og en 78-årig Biden.

I USA fristes man derfor til at opfordre vælgerne til at lade sig inspirere af John F. Kennedys valgslogan fra 1960: »Let’s get America moving again« – og flytte folkestyrets ældrebyrde fra Kongressen til sosu-assistenterne.

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har formuleret det glimrende: »Når nogen viser dig, hvem de er, så tro dem første gang.« Men i stedet for at lytte til Maya Angelou nærmer vi os efterhånden mere og mere en politisk pendant til ”Weekend at Bernie’s”.

So sad, som en anden ældre herre på 77 år nok ville sige. Modsat Mr. Freeze og Mrs. Freinstein fremstår Donald Trump fortsat som Duracell-kaninen i disse tider, om end der er tale om en kanin på kanten af loven.