Beklager, mænd er ikke supermænd

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg kan forstå, at vi har en kvindelig ligestillingsminister, der mener, at mænd skal holde op med at være mænd og blive noget andet til ære for et eller andet normløst og frigjort ideal.

Ministeren repræsenterer et parti, der indtil for nylig gik for at være borgerligt; jeg tilføjer det blot for fuldstændighedens skyld. Ikke at det overrasker mig. Partier, der ikke er erklærede højreorienterede, bliver med tiden venstreorienterede, især hvis de ledes af mænd med svækkede instinkter og vage grænser.

Nå, det var slet ikke det, jeg ville skrive om. Næ, jeg fik sådan en lyst til at spekulere højt over, hvad maskulinitet egentlig er, for såvidt den stadig findes. Men først et par indledende negative definitioner:

Det er næppe maskulint, når biologiske mænd tager noget, som 99 pct. af befolkningen opfatter som kvindetøj, på og spankulerer ind i omklædningsrum markeret med et kvindesymbol. I gamle dage ville man have kaldt det klamt – og smidt stodderen ud derfra. Hvor transideologien vinder frem, bliver det selvfølgelig nemmere at være pervers, men det sidste kan ikke med nogen som helst ret betragtes som et samfundsgode.

Det er heller ikke særligt maskulint, når biologiske mænd deltager i idrætskonkurrencer for kvindelige atleter, uanset om vi taler om atletik, svømning, cykelsport, badminton eller nogen som helst anden sport. Det er faktisk temmelig umaskulint, al den stund at biologiske mænd har en udtalt fysisk fordel. Hvorfor sportens organisationer går med til den slags, aner jeg simpelthen ikke. Bortset fra, naturligvis, at de er bange for at støde transbevægelsen og få magtfulde meningsdannere på nakken. Hvem sagde tøsedrenge?

Men hvad er det maskuline mere positivt forstået?

Den verdenskendte psykolog Jordan Peterson har givet os en række indlysende konkrete svar, her taler jeg med Sørine Gotfredsen og Magnus Sinding-Jensen om dem. Kort fortalt: Tag et bad, før du fortæller andre, hvor beskidte de er. Ryd op på dit værelse, før du går ud og kræver verden lavet helt om. Find et arbejde og få styr på din privatøkonomi, før du kræver din del af andre folks penge. Tal pænt til andre, hvis du gerne vil have et pænt svar. Hjælp din familie og dine venner i hverdagen. Tag ansvar, konkret og lokalt, og stå ved dine synspunkter uden at proppe dem ned i halsen på andre.

Så vinder du selvværd. Og så bliver dit liv mere meningsfuldt, også som kvinde. Men af en eller anden grund er det især mænd, der tørster efter den slags faderlige råd i dag.

Hvorfor? Fordi mænd har svært ved at være mænd i dagens humanistisk-progressive samfund, der er plastret til med gode hensigter og urealistiske slogans om at redde verden og standse al uretfærdighed.

Beklager, mænd er ikke supermænd. Vi er kun mænd og rigtignok begrænsede skabninger – ligesom kvinder. Desuden: Det er helt o.k.

Det er helt o.k. at passe på sin familie, sin bedre halvdel og ikke være tilhænger af åbne forhold. Det er helt o.k. ikke at rende til psykolog eller parterapi. Det er helt o.k. ikke at græde over de samme ting, ikke se de samme serier og teaterforestillinger, ikke læse de samme bøger eller dyrke de samme venskaber, som kvinder typisk gør.

Det er helt o.k. ikke at interessere sig for præcis det samme, som kvinder har det med at gøre. Det er helt o.k. at være anderledes, end kvinder typisk er. Det er helt o.k. at elske kvindelige dyder uden at efterligne dem.

Som med traditioner ligger der en ubevidst og undervurderet styrke i normerne.

Du ved det godt. For eksempel når du har drukket et par øl eller hører en god sang i radioen, kigger din kone i øjnene og siger, hun er smuk. Verden er kompliceret i al sin abstraktion, men den er overraskende enkel i fysisk forstand.

Dér begynder maskuliniteten – i det givne, ikke i det frit opfundne, dvs. hverken i det programmatiske eller bebudede, men i det virkelige. Maskulinitet er ikke en frigørelse til at dyrke sin egen navle, men tilstedeværelse uden evindelige undskyldninger og forbehold. Sig det ikke. Gør det.