- For abonnenter
Sport og politisk aktivisme passer sammen som karrysild og ostehaps
Politiske markeringer i sport er eksempler på, at identitetspolitisk aktivisme i stigende grad sniger sig ind, hvor det absolut ikke hører hjemme.
For et par uger siden kunne jeg læse mig til, at flere spillere fra de franske fodboldklubber Toulouse og Nantes ikke spillede med i en kamp, da de ikke ønskede at spille iført de regnbue-trøjer, som alle hold i de øverste franske ligaer var pålagt at spille i til fordel for LGBTQ+-bevægelsen. En cheftræner erklærede, at flere klubber risikerede at mangle nøglespillere i vigtige kampe pga. disse trøjer.