Hvor blev folkeligheden af, Mette Frederiksen?

Sejren i stemmeboksene udmøntede sig bare ikke i magten over landet, fordi Mette Frederiksen solgte ud af det socialdemokratiske arvesølv og kastede sig i armene på Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen. Nuvel, hun fik sin flertalsregering, men lykkedes hun i samme ombæring med at slå den røde blok til pindebrænde?

Meget tyder på det.

Mange af de vælgere, der stemte på Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, må i hvert fald føle sig svigtet – eller måske ligefrem hjemløse, i hvert fald i politisk forstand. For med socialdemokraternes rejse mod den forjættede politiske midte står partierne i den røde blok nemlig helt alene tilbage på Christiansborg – sat i skammekrogen, helt og aldeles uden for politisk indflydelse.

Tilbage står så at finde ud af, hvad der egentlig skete med Mette Frederiksens politiske projekt. Det projekt, der handlede om at trække Socialdemokratiet væk fra djøfernes dagsorden og ”nødvendighedens politik” og genvinde positionen som et egentligt folkeligt forankret parti for danskerne, som de er flest.

Op til valget blev Socialdemokratiet i den grad markedsført som partiet, der ville forsvare danskernes interesser og måder at leve på. Mette Frederiksen påtog sig gladeligt rollen som mor-Danmark, og jeg er helt sikker på, at de fleste stadig husker statsministerens velorkestrerede selviscenesættelse op til det nylig afsluttede folketingsvalg. Nemlig som en vinduespudsende, makrelmad-spisende og helt almindelig dansk kvinde, der gerne ville tage hånd om Danmark og danskerne.

Man fik godt nok overbevist mange vælgere om, at man var tilbage ved den folkelige arv. Det var i hvert fald nok til at vinde valget. Men vi ser nu, at Socialdemokratiet helt åbenlyst hellere vil samarbejde med partier, der er fortalere for skattelettelser og milliardstøtte til landbruget og kvotekonger i fiskeriet, men som også lukker øjnene for åbenlys sexistisk adfærd og falske underskrifter – alt sammen for at bevare det mandat, der sikrer regeringen flertallet. Men det er næppe den politik, som disse vælgere troede på, at de ville få med en stemme på Mette Frederiksen. Man kan vel sige det sådan, at operationen lykkedes, mens statsministeren udøvede aktiv dødshjælp på patienten.

Det er faktisk både trist og ærgerligt, for med en buldrende energikrise og en inflation på himmelflugt er der brug for partier, som kan og vil tage hånd om og skabe tryghed for danskerne. 

I Dansk Folkeparti er vi meget fokuserede på at sikre sammenhængskraften i Danmark – vi ønsker at bidrage til at hjælpe alle danskere godt igennem den aktuelle krise. Samtidig skal vi naturligvis styrke sundheden både nu og i fremtiden. Alle borgere skal have en læge og andet sundhedspersonale inden for en acceptabel afstand – og så skal vi altså være bedre til at tage os af de ældre. Vi skal naturligvis have sat et loft over pensionsalderen en gang for alle. Og under alle omstændigheder skal vi sikre, at både politibetjenten, maleren, mekanikeren, maskinarbejderen, sælgeren og frisøren har råd til at leve et godt liv. Samtidig med at vi naturligvis skal bevare den håndfaste udlændingepolitik, så vi fastholder blikket på hele tiden at skabe et tryggere Danmark – til gavn for os alle sammen.

Dansk Folkepartis syn på det medmenneskelige, det danske og på alle de værdier og traditioner, som vi er fælles om, kommer ikke til at ændre sig – bare fordi de politiske vinde blæser anderledes. Vi står fast på vores holdninger og værdier – man skal slet og ret opføre sig ordentligt og bidrage til fællesskabet, når man bor i Danmark.