KL-mødet var fuld udblæsning for en falsk melodi
Det er ikke nødvendigt at beskære det offentlige velfærdsniveau. Men det er nødvendigt at skaffe arbejdskraft hertil. Alternativet til den bragesnak, vi fyldes med, er at handle og opskrive kronen.
Statsministeren og formanden for kommunernes forening, KL, har på det netop afholdte kommunalpolitiske topmøde givet udtryk for, at vi ikke kan bevare det nuværende offentlige velfærdsniveau. Der mangler således både midler og mange hænder i kommunerne til sikring af de kommunale velfærdsydelser. KL-formanden opfordrede med udgangspunkt heri til, at folketingspolitikere og vel især regeringen oplyser befolkningen om disse realiteter og i øvrigt handler herefter.
KL-formanden supplerede med, at »alle værktøjer må tages i brug for at skaffe flere hænder«, ligesom effektiviteten i produktionen af velfærdsydelserne skal øges med ny teknologi m.v., hvis betydelige nedskæringer skal undgås.
Trods dette nævner KL-formanden overhovedet ikke det mest nærliggende middel til at skaffe flere hænder til den offentlige service. Det er imidlertid ikke kun KL-formanden, der er tavs om denne mulighed. Det er også ledende politikere og næsten alle økonomiske eksperter. Det, der ikke nævnes, er, at det i realiteten – efter min vurdering – er umuligt at skaffe de nødvendige hænder til sikring af den offentlig service, hvis ikke der frigøres arbejdskraft fra den private sektor.
Det kan ske ved en revaluering af kronen over for euroen. Danmark har jo nu i mindst fem år haft et uholdbart stort overskud på betalingsbalancen – mindst 500 mio. kr. hver eneste dag – inkl. søn- og helligdage vel at mærke. Vi har nettofordringer på over 2.000 mia. kr. på udlandet, og valutabeholdningen svulmer. Dette hænger sammen med en i flere år forrygende stigning i eksporten af varer og tjenester, der nu udgør hele to tredjedele af bruttonationalproduktet og modsat tidligere er en betydelig større efterspørgselskomponent end det private forbrug.
En opskrivning af kronen til f.eks. 7 kr. pr. euro vil reducere eksporten samt øge importen og dermed også reducere noget af vores alt for store betalingsbalanceoverskud – men på ingen måde fjerne dette overskud. Hermed vil der frigøres arbejdskraft, hvorfor også en større andel af nytilgangen til arbejdsmarkedet vil søge ind på de uddannelser, der er nødvendig for at opretholde den offentlige service. Og uden en øget tilgang til velfærdsuddannelser kan den offentlige service ikke opretholdes.
Kort sagt: Det er ikke uundgåeligt, at den offentlige velfærdsservice skal reduceres. Men der skal vælges. De, der påstår, at den offentlige velfærdsservice må reduceres, må forklare, hvorfor vi skal opretholde et uholdbart stort overskud på betalingsbalancen, ligesom de bør forklare, hvorfor der trods disse negative udsigter for offentlig velfærdsservice skal gives betydelige skattelettelser, som det er aftalt i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen, ligesom der yderligere er proklameret et skattestop.
Det er efter min vurdering forbløffende, at økonomiske eksperter, ja, selv vismænd, ikke udfordrer dette perspektiv for den offentlige velfærdsservice. Kun en større international økonomisk krise vil frigøre den nødvendige arbejdskraft, som det blev efterlyst på det netop afholdte kommunalpolitiske topmøde. Men dette er der ikke udsigt til i henhold til internationale konjunkturforudsigelser.
Derfor er der – givet regeringsgrundlaget – først og fremmest tale om bragesnak, når der fabuleres om tilgang af tilstrækkelig indenlandsk arbejdskraft til at sikre den offentlige service, hvis muligheden for en revaluering af kronen ikke tages i betragtning. Og også muligheden for at løse dette problem ved tilgang af udenlandsk arbejdskraft er af mange grunde ikke realistisk de kommende år. Denne problemstilling burde en kritisk dagspresse også gøre op med, ikke mindst når der opstilles ikke-nødvendige negative perspektiver for at bevare vores velfærdssamfund, hvad der især vil ramme ikke-begunstigede.