De udvistes paradis ligger lige her

Avisens små notitser rummer tit store historier lige bagved. F.eks. når det lakonisk oplyses i et Ritzau-telegram, at et russisk par sigtes for at stjæle cykler i København og omegn. Det er da så mange, der gør, tænker du måske, men ikke helt. For de to er danmarksmester i parløb.

Det drejer sig om en 58-årig mand og en 65-årig kvinde, altså ikke ligefrem årsunger. De har for nylig stjålet 12 cykler; jeg går ud fra, at der er tale om racercykler, for så kan gevinsten jo løbe op i mange penge, og alene dét gør mig harm.

Men hør så: Parret har tidligere stjålet 3.000 andre cykler i Danmark, er blevet udvist og har fået indrejseforbud. 3.000 cykler! Derefter udvist. Alligevel er de blevet i landet, sådan som man jo gør, når man er blevet udvist. Hvordan det? Jo, de har fået en såkaldt ”behandlingsdom” i stedet for at blive kylet ud på røv og albuer.

Den slags sker kun i Danmark. Det åbne og grænseløse land, hvor velfærdsstatens forstående sagsbehandlere underløber al sund fornuft i alliance med bløde politiske partier, lobbyorganisationer og humanistiske jurister. Et land, der ikke længere interesserer sig for danskernes ve og vel og da slet ikke deres ejendom, men nænsomt og hele tiden, dag og nat, time for time, minut for minut, tager alle tænkelige hensyn til andres landes borgere – i Danmark.

Derfor kan de russiske cykeltyve naturligvis blive, ja, man tror, det er løgn. Men det er det ikke.

I 2015 oplyste Rigspolitiet til TV 2, at op mod halvdelen af de udlændinge, der bliver udvist af Danmark på grund af berigelseskriminalitet, vender ulovligt tilbage inden for et år for at begå ny kriminalitet.

I 2018 skønnedes det, at mere end 1.500 udviste kriminelle var rejst retur til Danmark i løbet af de fem foregående år.

En spritny optælling bragt i JP løber således med en gammel nyhed.

Til trods for mere end 20 års debat om ”stramninger” herfra og til Damaskus »sidder afviste asylansøgere og udviste udlændinge fast i Danmark i årevis«, sådan som avisens journalister formulerede det. Underforstået: Det er synd for dem.

Nogle af dem har såmænd opholdt sig her i mere end 15 år, selv om den tidligere S-regering oprettede noget, den kaldte ”Hjemrejsestyrelsen” med 200 medarbejdere, der, som daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtrykte det, »har den ene opgave at få sendt folk hjem, hvis de ikke har et lovligt ophold i Danmark«.

Det lyder godt. Det sker bare ikke. Jeg gad godt vide, hvor vi har lagt vores hjerner?