ATP's 2022-resultat underbygger abe-test

Som økonomer ved vi, at bankrådgivere og andre finansielle rådgivere ikke kan give bedre råd om placering af midler i aktier og obligationer mv. end aber, hvis de ikke har intern viden. Det kan professorer i økonomi i øvrigt heller ikke. Dette er også vist gang efter gang ved de såkaldte abe-test, hvor man lader professionelle finansielle rådgivere konkurrere mod alm. mennesker uden finansiel indsigt. Konkurrencen kan bl.a. gennemføres ved, at den professionelle skal vælge de efter dennes mening fem bedste aktier, mens personen uden finansiel indsigt kaster en pil fem gange mod en planche, hvorpå der er opført en aktieliste, og vælger de aktier, som pilen tilfældigvis rammer. I gennemsnit vinder de to grupper ca. lige ofte.

Dette kommer også indirekte frem gang efter gang. Et nylig konkret eksempel herpå er det resultat, som ATP nåede i 2022. ATP mangler jo ikke finansielle eksperter blandt deres medarbejdere. Og de mangler jo heller ikke ekstremt dygtige professionelle økonomer i deres bestyrelse. Fhv. overvismand, professor Torben M. Andersen er således formand for bestyrelsen.

ATP fik i 2022 et negativt investeringsafkast på 64 mia. kr. Og rent procentuelt var afkastet også klart mere negativt end Finanstilsynets nøgletal. Så finansielle eksperter og dygtige økonomer er ikke en garanti mod dårlige finansielle investeringer.

Baggrunden for dette resultat er, at hvis det kunne regnes ud, hvilke aktier mv. der gav det højeste afkast, ja, så ville ATP og andre finansielle aktører, bl.a. pengeinstitutter, selvfølgelig selv opkøbe disse aktier m.v. på basis af råd fra de mange finansielle eksperter, som de har ansat. Herefter ville aktiepriserne ændre sig, indtil der ikke længere var mulighed for en sikker gevinst.

Derfor kan man ikke regne med, at finansielle institutter, selv om de har virkelig mange finansielle eksperter ansat, gør det bedre end gennemsnittet, og derfor bør vi som alm. borgere heller ikke tro på gyldne løfter fra rådgivere i finansielle institutioner.

Hvis man ikke tror på dette, vil jeg foreslå, at man selv laver en test heraf. Denne test kan udføres med følgende forslag over for f.eks. en bankrådgiver: Foreslå, at banken giver dig en højere rente på de midler, som du disponerer over – f.eks. en rente, der er et halvt procentpoint højere, end du kan få ved at placere i en relevant obligationstype. 

Det begrunder du med, at de jo som bankrådgivere er så dygtige og kloge, at banken sagtens kan opnå denne beskedne overrente ved selv at placere dine midler på basis af bankrådgiverens anbefaling. Jeg er overbevist om, at dette forslag vil blive afvist af bankrådgiveren. Men det er jo også fint, for så er der jo en ret så klar indikation af, at bankrådgiveren ikke kan love mere, end alm. placeringer kan indbringe. Og du undgår en unødig risikotagning.