- For abonnenter
Var det så endda for at bede, at vi klamrer os blindt til store bededag
I en kaotisk og uoverskuelig verden klamrer vi os blindt til vores privilegier, såsom retten til at holde fri på store bededag.
Den nye regering mødte absurd modstand med sin første manifestation. Man undrer sig over, hvad problemet er, staten indførte store bededag, staten afskaffer den. Staten giver, staten tager. Regeringen anklages for magtfuldkommenhed, fordi den formaster sig til at bruge sit flertal. Det er vist i overensstemmelse med det repræsentative demokratis grundregler.
Tilsyneladende ramte debatten en laveste fællesnævner, hvor alle kunne være med – medierne, ”danskerne” og ovenikøbet en sær, uhellig alliance mellem to forsteninger: fagbevægelsen, som proportionsforvirret har forlangt folkeafstemning om bededag, og kirken, hvis biskopper udtaler »sorg« over regeringens skridt. Herren hjælpe os – hvad så, når der virkelig sker noget ubehageligt?