Fortsæt til indhold
Kommentar

Mette Frederiksens misbrug af Ingemann er afslørende for hendes selvforståelse

Retorisk var det meget snedigt af statsministeren at inddrage "Dejlig er jorden" i nytårstalen, men hun gjorde sig skyldig i en misforståelse.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg hører aldrig Mette Frederiksens patosfyldte nytårstaler, uden det gyser i sjælen. Og den gysen var ikke mindre i år. Statsministeren har nemlig været i Vor Frelser Kirke i København (ideologien forbyde det ikke til gudstjeneste, men til Anne Linnet-julekoncert), hvor de sang hendes yndlingsjulesalme, ”Dejlig er jorden”. Hvor heldig har man lov at være.

»Vi fik luft på stemmerne og varme i hjerterne, og ordene stod så klart: ”Fred over jorden! /Menneske, fryd dig, /os er en evig frelser fød!” Ingemanns budskab om fred har sjældent været mere påtrængende.« Fortalte statsministeren og refererede til krigens grusomhed i Ukraine og ukrainernes kamp for at forsvare deres lands frihed og fred.