Vi vil have svar på de spørgsmål, vi har krav på at få svar på, om Danske Bank
Statsadvokaten for særlig kriminalitet, Jens-Christian Bülow, bør ikke have lov at undlade at svare på, hvad deres viden var, da de frafaldt tiltalen i april 2021 mod tidligere direktionsmedlemmer i Danske Bank.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Bagmandspolitiet (Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet) opgav i april 2021 at sigte direktionsmedlemmer i Danske Bank for medvirken til hvidvask via bankens filial i Estland, som blev erhvervet i 2007. Gennem denne filial blev der foretaget pengegennemstrømninger på svimlende 1.500 mia. kr. fra især personer fra lande i det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa. Pengestrømme, der også var forbundet med hvidvask og anden alvorlig kriminalitet, bl.a. våbensalg.
Danske Bank har ikke blot måttet betale over 10 mia. kr. for medvirken hertil i det forlig om hvidvasksagen, der blev indgået i slutningen af 2022 med amerikanske myndigheder. Danske Bank har også over for amerikanske myndigheder erkendt at have udvist »bevidst eller grov uagtsomhed« i forbindelse hermed, jf. Politiken den 31. dec. 2022.
Grov uagtsomhed er tilstrækkelig til at statuere lovbrud, og der foreligger tilsyneladende også fortsæt. Derfor må det stærkt undre, at Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet i april 2021 frafaldt at sigte direktionsmedlemmer i Danske Bank. Den nuværende statsadvokat for særlig kriminalitet, Jens-Christian Bülow, vil ikke svare på, om de havde kendskab til tilsvarende oplysninger som de amerikanske myndigheder.
Det er let at forstå, hvorfor denne ”lumpne” udvej forsøges. For var der kendskab til disse oplysninger, var og er tiltalefrafaldet uantageligt. Og hvis der ikke var kendskab til disse oplysninger, må ledende medarbejdere i Danske Bank åbenbart have fortsat med at lyve og bedrage, som det også skete over for de amerikanske myndigheder. Og så burde straffesagen også genoptages.
Hvis dette ikke sker, er der kun et civilt erstatningssøgsmål tilbage mod tidligere direktionsmedlemmer i Danske Bank. Dette erstatningssøgsmål blev afvist i første instans. Men sagen er anket til Østre Landsret. Det forekommer oplagt, at de nye oplysninger, der er fremkommet efter forliget med de amerikanske myndigheder, vil blive inddraget i sagen ved Østre Landsret. Hvis Østre Landsret idømmer et erstatningsansvar, vil dette lægge et yderligere pres på at rejse straffesagen igen.
Som borger må jeg tage afstand fra, at statsadvokaten for særlig kriminalitet, Jens-Christian Bülow, undlader at svare på helt afgørende spørgsmål, som vi som borgere må have krav på at få oplyst. Og som borger kan jeg ikke tro på lighed for loven, hvis der ikke handles på de oplysninger, der nu er kommet frem om vidensniveauet hos den daværende ledelse i Danske Bank.
Det er endvidere ikke første gang, at oplysninger om vidensniveauet i ledelsen af Danske Bank er kommet frem. I den rapport, som Danske Bank selv fik advokatfirmaet Bruun & Hjejle til at udarbejde, og som blev offentliggjort i 2018, og som kan kritiseres på mange måder, er der dog bl.a. følgende uddrag af referatet fra bestyrelsesmødet 6. sept. 2012 i Danske Bank: »... the AML issues had been known for a long time, actually several years ...” eller på dansk: »... hvidvaskproblemstillingen har været kendt længe, faktisk i flere år ...« Så hvorfor blev denne trafik først sluttet fire-fem år senere? Og kan dette være straffrit?