Nu går verdens rigeste investorer til stålet i den grønne omstilling
Erhvervslivet går ind til et år, hvor debatten om samfundsansvar og gennemsigtighed bliver hidsigere end nogensinde før.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Prognose: Topchefernes 2023 kommer til at handle om ansvar. Om det ansvar de har over for investorer, medarbejdere og det omgivende samfund. Om hvordan de lever op til det og giver os andre indsigt i deres gøren og laden.
For selv ikke den mængde af samtidige kriser, der har ramt økonomien i det forgangne år har kunnet standse ESG-bølgens fokus på ansvar for klima, diversitet og god ledelse. Her på stedet tager vi konsekvensen af vores egen prognose. Derfor lancerede vi i tirsdags i samarbejde med rådgivningsvirksomheden KPMG et helt sæt af nye erhvervspriser, FINANS IMPACT.
Det gør vi for at rette medieprojektøren imod erhvervslivets ansvar. IMPACT-universet vil fremhæve de inspirerende eksempler på ildsjæle, der gør en positiv forskel. Men vi vil fortsat og med samme iver journalistisk afdække tilfælde, hvor ansvaret svigtes. Der er vigtige lærer at høste i alle hjørner af erhvervslivets moralske kompas.
Langt hovedparten af verdens mest magtfulde investorer kræver nu af virksomhederne, at Co2-aftryk og andre miljøskadelige aktiviteter skal nedbringes markant – ellers smækker pengekassen i.
For erhvervspressen er begrebet ESG af særligt stor betydning. Nok kom den nye SVM-regering allerede inden sin tiltræden under kritik for at være en due i klimapolitikken, men i det store billede er politikere altså ikke de primære trendsettere på området. Penge taler som bekendt, og i klimapolitikken råber de i tiltagende grad højt. Langt hovedparten af verdens mest magtfulde investorer stiller ganske hårde krav til virksomheder om, at Co2-aftryk og andre miljøskadelige aktiviteter skal nedbringes markant – ellers smækker pengekassen i. Og de teknologiske værktøjer, investorerne skal bruge for at skille grøn fra sort, er i rivende udvikling.
Det blev tydeligt understreget, da den norske oliefond, der er verdens største investor, for nylig fremlagde sin nye strategi. Oljefondets CEO, Nicolai Tangen, bebudede en mere aggressiv ESG-optræden, at fondet vil stemme imod virksomhedsledelser, som ikke opererer med planer om at nedbringe Co2-udledningen til nul, som overbetaler sine topchefer eller har utilstrækkeligt fokus på diversitet på ledelsesniveau.
Altså endnu en understregning af, at de politiske initiativer halter år efter krav, som topinvestorerne stiller i dag. Konsekvensen er, at de fleste virksomheder, frivilligt eller ej, kommer til at forholde sig professionelt til forpligtende ESG-mål i hele den fødekæde, der ender ude hos slutbrugerne. Meget tyder f.eks. på at:
- Fødevareindustrien globalt vil arbejde med officiel Co2-mærkning af varer længe inden, lovgiverne måtte kræve det.
- Energisektoren kommer til at udvide sit ESG-fokus fra klima til forsyningssikkerhed i forlængelse af den energikrise, som krigen i Ukraine har udløst.
- Finanssektoren kommer til at opdele erhvervskunder i grønne og sorte puljer – hvor førstnævnte får bedre adgang til likviditet og finansiering end sidstnævnte.
- Erhvervslivet kommer generelt til at bygge ESG-mål ind i topledelsernes lønpakker, så det koster i privatøkonomien at ignorere medansvaret for det omgivende samfund.
Alt sammen uden lovgivning. Det var i hvert fald entydigt signalerne på en digital konference, som Financial Times afholdt i denne uge om, hvad erhvervslivet har i vente på ESG-området.
Fødevaregiganten Nestlés bæredygtighedschef for Storbritannien og Irland, Emma Keller, gik så langt som til at efterlyse mere og tværnational ESG-lovgivning og standardisering, fordi lige regler skaber lige konkurrencevilkår og mindsker risikoen for grønvask. Alle de store koncerner, der var repræsenteret i konferencens panel, tog det for givet, at virksomheder snart kommer til at rapportere ESG-data helt på linje med den finansielle rapportering - det vil sige med fuldt reviderede ESG-regnskaber.
Jo, ESG-bølgen accelererer fortsat på verdenskortet. Det gælder også herhjemme, hvor mange driftige erhvervsfolk har fået øje på de fordele, som ESG-indsatsen – ud over alt bøvlet – altså også rummer. De eksempler på fremsyn og iderigdom, mener jeg, fortjener langt større opmærksomhed, end de får herhjemme.
Derfor fødes FINANS IMPACT med store ambitioner. Vi vil være en drivende platform i ESG-debatten, og derfor håber jeg, at alle, der har et positivt bidrag at yde, vil se nærmere på vores projekt på finansimpact.dk, hvor ESG-projekter kan nomineres til at blive den første modtager af forhåbentlig mange i FINANS IMPACTs historie.