Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

På loftet sidder nissen – i Norge

Ca. 40 pct. af de julesange og julesalmer, man synger i Norge, er oprindeligt danske.

Mange af de danske juletraditioner kommer fra udlandet, fra bl.a. Tyskland, USA og Sverige. Men Danmark har faktisk også ”eksporteret” flere af sine juletraditioner til navnlig de andre nordiske lande. Det gælder ikke mindst julesangene og -salmerne.

Der er ikke ret mange danskere, der er klar over det. Men en af de mest velkendte julesange for børn og barnlige sjæle, nemlig ”På loftet sidder nissen”, er faktisk oprindelig norsk. Den er skrevet af en norsk skolelærer, Margrethe Munthe, og trykt første gang i 1911 (og hedder på norsk: ”På låven sitter nissen”).

Men det er også undtagelsen. Udvekslingen af julesange og -salmer er mest gået den anden vej. Ikke mindre end omkring 40 pct. af de julesange og julesalmer, der er mest almindeligt brugt i Norge, stammer oprindeligt fra Danmark.

I den norske salmebog står blandt andet N.F.S. Grundtvigs ”Dejlig er den himmel blå” (”Fager er den himmel blå”) (1810), ”Det kimer nu” (1817), (”Et barn er født”) (1820) samt hans adventssalme ”Blomstre som en rosengård” (1837). Men også B.S. Ingemanns ”Glade jul” (1840) og ”Dejlig er jorden” (1850) og H.A. Brorsons ”Her kommer Jesus dine små” (”Her kommer dine arme små”), ”Den yndigste rose” og ”I denne søde juletid” (alle trykt første gang i 1732).

En interessant helt ny tendens, når det gælder de fælles nordiske julesangtraditioner, er i øvrigt, at vi i Danmark i løbet af de seneste ca. 30 år i højere grad end i begyndelsen og midten af det 20. århundrede er begyndt at anvende flere af de svenske julesange.

Årsagen er blandt andet, at Norge indtil 1814, hvor unionen med Danmark, som havde eksisteret siden 1380, blev opløst, havde en meget begrænset selvstændig litterær tradition – og der gik en del årtier, inden en selvstændig norsk digtning af større omfang for alvor var vokset frem. Samtidig var de kulturelle bånd til Danmark så stærke, trods den politiske adskillelse og Norges nye tilknytning til Sverige via en personalunion 1814-1905, at mange nordmænd fandt det naturligt at bruge danske sange og salmer.

Når det gælder ”udvekslingen” af julesange og -salmer mellem Danmark og Sverige og mellem Danmark og Finland, er denne ikke lige så stor som den, der har fundet sted fra Danmark til Norge. Men der er alligevel en del eksempler. For eksempel synges Brorsons ”Her kommer Jesus dine små” (”Her kommer dine arme små”) ikke kun i Norge, men også i Sverige og sågar i Finland. Det er således en af de danske julesalmer, som optræder i den finlandsk-svenske salmebog, ligesom Ingemanns ”Dejlig er jorden ” (”Härlig er jorden”), som i øvrige også synges i Sverige.

En af hovedforklaringerne er, at Sverige, fordi landet – ligesom Danmark – var en selvstændig stat, som ikke var i union med andre lande, udviklede sin egen moderne litterære tradition i løbet af 1700- og 1800-tallet. Finland derimod kom under russisk overherredømme i 1808 (efter at have været en del af Sverige siden midten af 1100-tallet) og var derefter i perioden 1809-1917 officielt et uafhængigt storfyrstendømme, men reelt under Rusland, eftersom det altid var den russiske zar, som var Finlands storfyrste. Blandt andet på grund af et ønske om at dyrke de gamle historiske og kulturelle bånd til Sverige indoptog finnerne derfor i løbet af 1800- og 1900-tallet en del svenske sange i deres julesangtradition, men altså ikke så mange danske.

Dog knyttede de gamle kulturelle og sproglige bånd, 1800-tallets og 1900-tallets voksende moderne nordiske fællesskabsfølelse samt den evangelisk-lutherske tilgang til kristendommen til en vis grad også Sverige og Finland sammen med Danmark og kan således være med til at forklare, at Ingemann og Brorson også har fundet vej til de svenske sang- og salmebøger.

En interessant helt ny tendens, når det gælder de fælles nordiske julesangtraditioner, er i øvrigt, at vi i Danmark i løbet af de seneste ca. 30 år i højere grad end i begyndelsen og midten af det 20. århundrede er begyndt at anvende flere af de svenske julesange. Det gælder ikke mindst den i Danmark efterhånden meget kendte og ofte sungne ”Nu tændes tusind julelys”, som oprindelig er skrevet af den svenske forfatter Emmy Köhler i 1898. Men også f.eks. en sang som ”Jul, jul. Strålende Jul” med tekst af den svenske forfatter Edvard Evers i 1921 og med melodi af den – ligeledes svenske – Gustav Nordqvist. Sidstnævnte blev ligefrem sunget til årets adventskoncert på DR2. Og der er flere andre eksempler.

Dette tyder på en større opmærksom på det nordiske kulturelle fællesskab, end vi ellers har set i de seneste mange årtier. Måske er det den storpolitiske udvikling med krigen i Ukraine, Sveriges og Finlands ansøgninger om optagelse i Nato og den større bevidsthed – også hos danskerne – om, at de små nordiske lande har et kulturelt og historisk fællesskab, som det er værd at værne om, og en fælles interesse om at stå sammen med andre små (og store) demokratiske stater, som nu også viser sig i ”udvekslingen” på kulturfronten – i form af at vi i højere grad begynder at anvende hinandens julesange.

Historisk set har store internationale kriser i hvert fald ofte været med til at styrke den nordiske fællesskabsfølelse og de nordiske kulturelle bånd i befolkningerne i Norden. Det gjaldt f.eks. både under Første og Anden Verdenskrig.

Der er derfor meget i de historiske erfaringer, der kunne pege i retning af, at den aktuelle stigende brug af svenske julesange i Danmark er kommet for at blive.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.