Forhandlinger om en ny regering nærmer sig en nordisk rekord

Hvis ikke en ny regering er på plads den 7. december, vil den danske rekord fra 1975 på 35 dage fra folketingsvalget til regeringsdannelsen være slået. Men også når vi sammenligner med, hvor lang tid det sædvanligvis tager at danne regering i Sverige og Norge, er de langvarige danske regeringsforhandlinger bemærkelsesværdige.

Det er nemlig en myte, at svenskerne altid er længe om at danne regering. I de fleste nyere tilfælde har det taget præcis 19 dage. Det gjaldt i både 1991, 1994, 2006 og 2014. Det er kun de seneste to gange (i 2018 og 2022), at det har taget længere tid (hhv. 134 og 37 dage).

I Norge har det hver gang siden 1989 taget et sted mellem 31 og 39 dage.

Hvis den nye danske regering ikke er på plads inden den 11. december, vil regeringsdannelsen således have taget længere tid end samtlige andre regeringsdannelser i Skandinavien de seneste godt 30 år – bortset fra den helt særligt lange regeringsdannelse i Sverige i 2018.

Når det normalt ikke tager så lang tid at danne regering i de skandinaviske lande, i forhold til hvad traditionen er i en del andre europæiske lande, hænger det bl.a. sammen med, at vi generelt ikke har lige så store økonomiske, sociale, regionale og religiøse modsætninger som så mange andre lande i Europa. Det skandinaviske samfund minder blandt andet meget om hinanden ved, at vi ikke i særlig høj grad har politiske partier, som repræsenterer forskellige bestemte religioner og forskellige bestemte regioner.

Vi har ikke – som i f.eks. Belgien – partier, der repræsenterer forskellige sproggrupper eller – som i f.eks. Italien og Storbritannien – partier, der repræsenterer forskellige regioner (f.eks. Lega Nord, der i mange år har repræsenteret Norditalien, og de skotske, walisiske og nordirske partier i Storbritannien). Den berømte skandinaviske velfærdsmodel, som har været med til at tilvejebringe en stor grad af økonomisk og social lighed, har traditionelt også været med til at lægge en dæmper på de politiske modsætninger.

Men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at den skandinaviske tradition med de relativt kortvarige regeringsforhandlinger også har været med til at sikre, at borgerne i de skandinaviske lande har bibeholdt en stor grad af tillid til politikerne – i forhold til hvad vi har set i lande som Belgien og Italien, hvor politikerleden ofte er vokset i kølvandet af meget langvarige regeringsforhandlinger. En opfattelse af, at politikerne blot ”snakker” uden at gøre noget ved problemerne, har ofte bredt sig i disse lande, når det har taget alt for lang tid at danne regering.

Og da man undtagelsesvis havde meget lange regeringsforhandlinger i Sverige i tiden efter valget i 2018, bidrog det også til en øget politikerlede blandt en del mennesker – selv i dette skandinaviske land.

”Den særligt skandinaviske model”, hvad angår regeringsdannelser (det vil sige, at de normalt tager relativt kort tid), har gennem årtier været en af de faktorer, der har været med til at sikre, at borgerne i skandinaviske lande generelt har haft stor tillid til politikerne.

Selv om man naturligvis kan argumentere for, at det er en speciel situation denne gang, fordi hele 12 partier er blevet valgt ind i Folketinget, og fordi man går efter dannelsen af en bred regering hen over midten, er der – hvis man ser på de historiske erfaringer fra forskellige andre europæiske lande – således en fare for en voksende politikerlede, hvis regeringsdannelsen kommer til at tage alt for lang tid.

Og hvornår har den så gjort det? Ja, det er jo svært at sige præcis. Men når vi når frem til den 11. december, vil der i hvert fald foreløbig være tale om den næstlængste regeringsdannelse i Skandinavien i mere end 30 år. Og den separate danske rekord vil som sagt blive slået allerede den 7. december.