Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vismændenes analyse af låneregulering - ingen klare resultater

Vismændenes analyse af låneregulering rettet mod boligmarkedet giver ikke klare resultater - men det fundamentale skift fra murstensbelåning til belåning baseret på personlig kreditværdighed overses

De økonomiske vismænd har i deres forårsrapport 2022 om Dansk Økonomi i kapitlet om ”Låneregulering på boligmarkedet” analyseret mulige effekter af den låneregulering, der blev indført efter Finanskrisen. Finanskrisen dokumenterede igen, at det er nødvendigt at regulere den finansielle sektor, som det også viste sig i tidligere finansielle kriser. Seneste finansielle krise før Finanskrisen oplevede vi i Danmark i slutningen af 1980’erne og ind i 1990’erne med sammenbrud for Kronebanken, 6. juli Banken, Himmerlandsbanken og Varde Bank og problemer for forsikringsselskaberne Hafnia og Baltica. Ellers er det før 2. verdenskrig, at finansielle kriser har hærget i Danmark: nemlig i 1857, 1877-87, 1907-08 og i 1920’erne.

Vismændene analyse fokuser især på at belyse fordele og ulemper ved regulering af kreditgivningen for især boligejere og – købere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at det ikke mindst var uansvarlig kreditgivningen til boligmarkedet, der var afgørende i næsten alle de lande, der blev mest alvorligt påvirket af Finanskrisen.

Selv med denne begrænsning kommer der – efter min vurdering – ikke klare resultater ud af vismændenes analyser. Dette hænger først og fremmest sammen med, at der kun er foretaget få analyser på danske data, ligesom de udenlandske og de få danske analyser ikke viser afgørende og klare resultater. Hertil kommer, at analyserne ofte fokuserer på indikationer på finansielle kriser, men ikke på selve de afgørende økonomiske kendetegn ved finansielle kriser. Denne uklarhed forstærkes yderligere af, at det jo ikke er oplagt, hvad de afgørende økonomiske kendetegn er: skal det måles ved BNP-udviklingen, beskæftigelsesudviklingen, antallet og styrken af sammenbrud i den finansielle sektor eller hvad?

Regulering af kreditgivning har mange dimensioner: for det første kan reguleringen rette sig mod långiverne, dvs. banker og realkreditinstitutter m.m. eller mod låntagerne. Når den rettes mod långiverne, er det først og fremmest egenkapitalkrav og likviditetskrav, der er i centrum. Når den rettes mod låntagerne, er det belåningsgrad (først og fremmest boliglån i forhold til boligens værdi), gældsfaktor (lån i forhold til indkomst), gældsbelastning (renter og afdrag i forhold til indkomst) og lånetyper (begrænsninger i lån med variabel rente og afdragsfrihed), der er de centrale instrumenter. Regulering af kreditgivning kan bl.a. også være rettet mod forskellige sektorer, dvs. boligejere, erhverv m.m.

Den afgørende ændring, der er sket efter Finanskrisen, på realkreditområdet med skiftet fra murstensbelåning til primært at basere sig på personlig kreditværdighed retter sig mod låntagerne, idet der primært fokuseres på boliglåntagere i vismændenes analyser. Der er imidlertid ikke rene og klare analyser i dette fundamentale skifte i vismændenes analyser – ligesom det ikke fremgår, hvor stort et brud dette skifte har været. Dette er en klar mangel, idet det dog i denne sammenhæng skal anføres, at vismændene meget klart giver udtryk for, at der mangler analyser på dette område.

På et område kommer der dog en overraskende klar konklusion i kapitlet om ”Låneregulering på boligmarkedet”. Det overraskende hænger sammen med, at det vedrører en problemstilling, der primært hører hjemme i konjunkturbedømmelsen, hvor den til gengæld glimrer ved sit fravær. Side 175 i kapitlet om ”Låneregulering på boligmarkedet” anføres således, at vores pensionsordninger medvirker til, at vi har et alt for stort betalingsbalanceoverskud, hvorfor muligheden for – som i Schweiz – at anvende pensionsopsparing til boligfinansiering ”kunne mindske betalingsbalanceoverskuddet, som potentielt kan anses for at være for højt.”

Og det er uholdbart stort. Det skyldes, at vi i de seneste 5 år i gennemsnit hver eneste dag, inkl. lørdage, søndage og helligdage, har haft et betalingsbalanceoverskud på over ½ mia. kr. Og når det er hver eneste dag, så svarer det til over 8 pct. af BNP. Og i de første tre kvartaler i 2022 har overskuddet været over 900 mio. kr. hver dag svarende til over 12 pct. af BNP. Så stort et overskud fortsætter dog næppe, da stigningen skyldes den høje (midlertidige) indtjening i skibsfarten. Men 8 pct. er også uholdbart stort, som vismændene jo også gav udryk for.

Dette uholdbare store overskud skal ses i sammenhæng med, at klima-, energi- og velfærdsmæssige problemer eller udfordringer, bl.a. på sundhedsområdet, kun afgørende kan håndteres, hvis der tilføres betydelig arbejdskraft til disse områder. Det er der nærmest også generel enighed om. Det underlige er, at det alene er den ene mulighed til løsning heraf, der diskuteres: nemlig at øge arbejdsudbuddet. Det sker, selv om udsigten til at løse arbejdskraftmanglen ved yderligere at øge tilgangen af arbejdskraft fra såvel indland som udland er enten uden substans eller forbundet med ganske store problemer, ligesom det tager flere år – indtil 2030 - blot at øge tilgangen med 50.000, som ikke dækker behovet.

Den anden mulighed, nemlig at reducere arbejdskraftefterspørgslen på andre områder, diskuteres overhovedet ikke af politikere eller forsøges rejst af journalister og andre i medierne, ligesom økonomerne, herunder vismændene, er tavse.

Men arbejdskraftmanglen kunne imødegås relativt hurtigt, hvis efterspørgslen efter arbejdskraft fra andre områder reduceres. Danmark har virkelig gode muligheder herfor. Det har nemlig aldrig nogen sinde været så oplagt som nu at revaluere kronen med f.eks. 3-5 pct.

Det vil ikke blot frigøre arbejdskraft til de anførte problemområder, men vil også direkte reducere inflationen, idet importerede varer og tjenester umiddelbart vil få lavere priser i danske kroner, hvad der er yderst vigtigt i inflationsbekæmpelsen, da inflationen – ikke mindst via de betydeligt højere energipriser – især kommer fra udlandet. Det vil naturligvis også reducere vores uholdbart store betalingsbalanceoverskud, men på ingen måde eliminere det. Derfor, hvis 3-5 pct. ikke er nok, kan det jo gentages, eller det kan vælges at lade kronekursen flyde – dvs. lade markedet bestemme kronekursen.

Det er ikke blot politikerne, der undgår en debat om denne mulighed, men også som anført også vismændene, idet der dog som anført er kommet en lille åbning i en uventet sammenhæng i kapitlet om ”Låneregulering på boligmarkedet”.

Men i den seneste rapport fra vismændene lukkes denne åbning imidlertid. Side 147 i efterårsrapporten anføres således: ”langt hovedparten af den seneste tids prisstigninger er reelt udenfor danske politikeres kontrol.” (tilføjelse, fordi de kommer udefra). Men det er simpelthen ikke rigtigt, idet danske politikere jo, hvis de vil, kan ændre kronekursen. Så vismændene misinformerer – og det burde også være uholdbart.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.