Politikere, Finanstilsynet og Højesteret har i forening vingeskudt realkreditten

Statsgaranti for visse boliglån i landdistrikter trådte i kraft den 1. juli. Statsgaranti kan ydes for boliglån i intervallet 60-90 pct. af boligens kontantværdi, når boligens købspris er under 8.000 kr. pr. kvm, dog også til boliger med en købspris under 10.000 kr. pr. kvm, hvis boligen er beliggende i et postnummer, hvor den gennemsnitlige købspris er under 8.000 kr. pr. kvm. Dette er tilfældet for 227 postnumre, som det fremgå af bilag et til loven.

Denne lov bør ikke skjule, at realkreditten er blevet vingeskudt af politikere, Finanstilsynet og Højesteret med hvert deres bidrag, hvorfor denne lov kun er udtryk for en lappeløsning. Det indrømmes måske også indirekte i loven, at der hermed kun er gennemført en ret så ubetydelig lappeløsning, idet det også er besluttet, at loven ophører om tre år, jf. lovens § 23.

Der er to hovedårsager til, at denne lov kun kan betegnes som en helt ubetydelig lappeløsning.

For det første er der ikke i loven et opgør mod at basere realkreditlån på låntagerens personlige økonomiske forhold, som det skete efter finanskrisen. Dette fremgår af lovens § 10, stk. 3: »Ejendomskreditgiveren skal før indsendelse af ansøgningen have foretaget en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren. … Resultatet af kreditværdighedsvurderingen skal sandsynliggøre, at forbrugeren kan overholde sine forpligtigelser i henhold til ejendomskreditaftalen.«

For det andet ligger der jo i realiteten heri, at forbrugeren kunne få lånet uden statsgaranti, hvorfor det nok vil være i relativ få tilfælde, at der vil blive søgt om statsgaranti, da garantien jo hverken er gratis for låntageren eller kreditgiveren.