Lad os sigte efter stjernerne!
Rummet er fuldt af muligheder, hvis man tør løfte blikket fra Jorden. Dansk forskning, uddannelse og erhvervsudvikling hæmmes af mangel på vægtløse visioner. Løsningen er et dansk rumagentur.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Ligesom luften var det nye domæne for et århundrede siden, og luftfarten dengang revolutionerede vores måde at rejse på og tænke om tid og afstand, er rummet blevet det nye sort. Stater og virksomheder udnytter i stadig større omfang satellitkommunikation og -navigation, og private firmaer som SpaceX tilbyder nu kommercielle opsendelser så billigt, at de fleste kan være med.
Faktisk har firmaet en hjemmeside, hvor man kan gå ind og booke plads til sin payload på en raket lige så let, som man bestiller en pizza hjemme fra sofaen. Prisen er stadig en anelse højere end for en nummer 21 med ekstra ost – men faktisk koster en opsendelse langt mindre, end man skulle tro. Prøv selv på https://www.spacex.com/rideshare/, men husk ikke at trykke ”Bestil” på sidste side...
For nylig skrev jeg her på bloggen om regeringens planer om helt at forbyde raketopsendelser fra dansk område og fra danske skibe og platforme. Ud fra de mange tilbagemeldinger, jeg har fået på indlægget, er jeg kun blevet bestyrket i min tro på, at det er den helt, helt forkerte vej at gå. Et generelt forbud vil betyde en afslutning på den danske rumalder, endnu før den overhovedet løftede sig fra rampen: forskning i rumfartsteknologi, uddannelse af kommende raketingeniører og kommercielle interesser vil enten forsvinde eller flytte til andre lande, hvor politikerne evner at tænke større og længere end herhjemme.
Rummet er simpelthen for vigtigt til at lade de andre løbe med det. Danmark har meget at byde på i dette nye domæne, men hvis vi ikke prioriterer det, ender vi med at måtte blive stående på rampen og bare se til, mens f.eks. De Forenede Arabiske Emirater indtager himmelrummet for næsen af os.
Det er synd og skam, for Danmark er usædvanligt godt placeret i feltet. Vi har en godt uddannet arbejdsstyrke, universiteter i verdensklasse og højteknologiske virksomheder med potentiale til at matche de allerbedste internationalt. Samtidig ligger vi godt geografisk med offshore opsendelsesmuligheder både i Østersøen og i Nordsøen, hvor det tilmed vil være muligt at gøre raketindustrien grøn, så fremtidens raketterne kan forlade Jorden på bæredygtigt brændstof fremstillet af vindenergi.
Og hvis vi inddrager rigsfællesskabet i visionerne, bliver mulighederne endnu flere: Færøerne er et potentielt meget spændende sted at opsende satellitter fra ved hjælp af en helt ny teknik, hvor raketter erstattes med enorme eldrevne centrifuger, som slynger en nyttelast af sted med 8.000 km/t.
Det lyder som noget fra Anders And eller James Bond, men den amerikanske virksomhed Spin Launch testede altså allerede konceptet med succes sammen med Nasa sidste år.
Ikke kun raketter og satellitter skal sendes op i stor stil i fremtiden – droner er også i høj grad en del af fremtiden. Forsvaret er for tiden i gang med at indkøbe langtrækkende droner, som skal overvåge Arktis, og både offentlige myndigheder og private aktører udvikler og afprøver brug af førerløse luftfartsfartøjer til løsning af en lang række opgaver. Hertil kommer de såkaldte HAPS’er (High-Altitude Pseudo Satellites), som er en slags mellemting mellem droner og satellitter, der flyver højt oppe i stratosfæren, men uden at gå i kredsløb om Jorden. De er langt billigere at bygge og sende op end traditionelle satellitter og kan derfor være særdeles interessante for mindre lande med færre ressourcer og andre aktører.
En forudsætning for fortsat udvikling og fornuftig regulering af rummet og tilstødende områder er en god kombination af højtflyvende politiske visioner og lavpraktisk lovgivning og myndighedsudøvelse. Lige nu går det ikke ret godt, fordi rummet i Danmark hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet med begrænset politisk opmærksomhed. I stedet skal Danmark have et rumagentur.
Forskellen på et agentur og en styrelse er, at hvor styrelsen er en myndighed under et ressortministerium, så er agenturet en politisk styret organisation sat i verden for udelukkende at beskæftige sig med et bestemt område, f.eks. rumfart. Dermed kan agenturet i den bedste af alle verdener slippe fri af silotænkning, bureaukrati og ministerielle infights og i stedet fokusere på at fremme sit fokusområde med direkte forbindelse til det politiske niveau.
Lad os hæve blikket og sigte efter stjernerne – dog uden at ramme London, som man sagde om den nazityske raketbygger Wernher von Braun. Rummet er simpelthen for vigtigt til at lade de andre løbe med det. Danmark har meget at byde på i dette nye domæne, men hvis vi ikke prioriterer det, ender vi med at måtte blive stående på rampen og bare se til, mens f.eks. De Forenede Arabiske Emirater indtager himmelrummet for næsen af os. Første skridt er et dansk rumagentur. Og hvad skal det så hedde? Dasa, selvfølgelig: Danish Space Agency – med en raket og et dannebrogsflag i logoet. Kan du se det for dig?
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.