Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sluk, skru ned – også for lukkeloven

Det vil kun være godt for os og samfundet, hvis vi tog hviledagen helt bogstaveligt.

Temperaturen er sat ned til 19 grader i kirken, i sognegården, i graverbygningen, i toiletbygningen og i mødelokalet. Natindstillingen er 16 grader. Arrangementer flyttes og lægges i forlængelse af hinanden, så unødig opvarmning undgås. Oplysningen af kirken er ophørt, lyset på ”kærlighedsstien” ved kirkeskoven er slukket, og lyset på parkeringspladsen er slukket.

Slukket, slukket, slukket.

Sådan er det i alle landets kirker, i alle danske hjem – og alle andre steder i vores samfund i denne krigs- og krisetid, der tvinger os til at lægge vores livsform lidt om.

Vi er nødt til at spare lidt, droppe julebelysningen, skrue ned for varmen, slukke lyset, tænke os om og besinde os på at leve anderledes – fordi verden af i går ikke længere er den samme. Nødvendigheden byder os at skulle leve anderledes, og under coronakrisen erfarede vi, at vi godt kan ommøblere vores liv og tilmed få noget godt og uventet ud af det.

Men det undrer mig såre, at nærmest det eneste sted i samfundet, hvor livet går uændret videre, er i forretningerne. Hvorfor i al verden ændrer vi ikke lukkeloven, så alle forretninger, detailhandel såvel som fødevarer, holder lukket fra lørdag eftermiddag kl. 15 til mandag morgen kl. 7? Og i hverdagene lukker tidligere?

Vores ultraliberale lukkelov har ikke gjort noget godt for mennesket, for det er alene en vanesag, at vi tror, vi skal have den fuldkomne frihed til at købe alt lige fra mælk og kiks til underbukser og nye cykler, nøjagtigt når det passer vores lille, individuelle liv.

Hvorfor skal Magasin, Illum, Salling, Bilka og alle mulige andre forretninger, også de små, holde åbent søndag og i hverdage til langt ud på aftenen – og brænde al den energi af, vi ikke har?

Der er ikke én eneste god grund til det. Vores ultraliberale lukkelov har ikke gjort noget godt for mennesket, for det er alene en vanesag, at vi tror, vi skal have den fuldkomne frihed til at købe alt lige fra mælk og kiks til underbukser og nye cykler, nøjagtigt når det passer vores lille, individuelle liv.

Jeg er helt overbevist om, at det kun ville være godt for os, hvis samfundet havde en hviledag, som vores tyske naboer har. Der var en søndags stille ro imellem træer og tage, da jeg boede i Berlin – en virkelig velsignet ro. Folk sad på caféerne og spiste deres søndagsbrunch, drak kaffe, læste tætskrevne tyske aviser, gik ture, og der lød et kor af stemmer, kirkeklokke efter kirkeklokke faldt ind i lydbilledet og ringede ud i luften, hvor man fornemmede en slags højtidelighed. Hverdagen var afløst af helligdagen, af hviledagen og et langsommere livstempo – der blev omkranset af kirkeklokkernes kalden.

Og uanset om vi bevæger os ind i kirke eller ej om søndagen, er klokken en grundklang i vores samfund, der melder, at ikke alle dage er ens, at vi skal prøve at leve dobbelt så langsomt, at vi skal holde hviledagen hellig – ikke for Guds skyld, men for menneskelivets skyld – med alt det, livet er af krige og kriser. For vi har brug for hvilen, vi aldrig får i vores højhastighedssamfund, hvor optimeringskulturen og præstationskulturen konstant får livstempoet til at accelerere, hvor hamsterhjulet bare kører og kører og kører og producerer udbrændte mennesker, der mest af alt har brug for hvile.

For der sker noget, når vi hviler. Og det er, som om det er blevet lidt et nederlag at erkende, at vi har brug for hvilen – vi burde jo kunne holde hastigheden oppe.

Men hvilen er nødvendig, uden hvilen skrumper vi ind og syner hen – for hvilen vrimler af liv. Ud af hvilen vokser livet – for »hvilen er bærer af gode kræfter, som tager fat, hvor ens egne kræfter svinder ind«, skriver den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin.

At hvile er ikke at slippe ansvaret for vores liv for en tid. At lade det hele ligge, nej, at hvile er at tage ansvar for det eneste, som er noget værd – nemlig livet selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.