Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sig mig, er alle blevet skrupskøre?!

Vi kan tilsyneladende slet ikke holde balancen mellem regnbuefarvet frigjorthed og en underlig nypuritansk bornerthed. Og nu rammer det så også folkekirken, hvor et lovforslag vil lægge bånd på præstens privatliv.

Jeg læste overskriften tre gange: »Politikere vil lovgive om præsters seksuelle forhold. Biskopper bakker op.« Det lyder jo fuldkommen tåbeligt, men den var god nok. SF’s gruppeformand, Karina Lorenzen, har fået idéen og stillet forslaget efter en DR-dokumentar fra maj 2021 om angivelig manipulation af kvinder til sex i en frikirke i Aarhus.

Misbrug er selvfølgelig aldrig i orden. Men nu skal det simpelthen være forbudt for præster at have seksuel omgang med nogen fra menigheden for at »give folk en følelse af tryghed«, når de banker på præstens dør – eller den såkaldt ”religiøse leder”. Det er bekymrende, at den helt almindelige umiddelbare tillid eller tryghed mellem mennesker nu skal sikres ved lov. Lovforslaget er i høring frem til den 4. oktober, loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2023 – der er bred politisk opbakning og gudhjælpemig også fra biskopperne.

Sig mig, er alle blevet skrupskøre – og biskopperne gør bare honnør til staten, der notorisk detaillovgiver for borgernes liv helt ind i soveværelset – eller hvad? Jeg er rystet.

Præsten er ikke en religiøs leder og heller ikke et moralsk forbillede for menigheden. Præsten er heller ikke finere, frommere eller himlen nærmere end ethvert andet menneske.

For det første siger det noget om den besynderlige tid, vi lever i, hvor vi slet ikke kan holde balancen mellem seksuel (regnbuefarvet) frigjorthed og en underlig nypuritansk bornerthed – begge dele skabt af tidens store ideologiske bevægelser. For det andet afslører forslaget en mærkelig forståelse af det lutherske embedssyn, altså hvad en præst egentlig er.

I forslaget bliver præster sidestillet med psykologer, hvilket er helt forkert. En psykolog har en klient – og det er helt klart, hvornår de står over for hinanden i et professionelt forhold. En præst har en konfident, som man kalder det menneske, der sidder over for præsten i et sjælesørgerisk fortroligt anliggende.

Men en præst er også selv en levende del af en menighed, bor måske i menigheden, deler liv og virkelighed og hverdag med medlemmerne af menigheden. Præsten møder menigheden nede i Netto, på fodboldbanen, i skolen, i skænkestuerne og i alt det, livet er.

Kunne man forestille sig, at en præst og et medlem af menigheden forelskede sig, giftede sig eller bare havde en forbigående affære?

Ja, det kunne man godt. Og skal det nu fra årsskiftet være forbudt, så er der temmelig mange præster, der skal ind og ruske tremmer. Også historisk set, tag bare digterpræsten Jakob Knudsen, der blev skilt og giftede sig med den 19 år yngre Helga – til stor forargelse i Mellerup Valgmenighed, men det var ikke forbudt for 100 år siden.

Men det er det måske lige om lidt, og straffen for seksuel omgang med et medlem af menigheden skal nemlig være ét års fængsel – det lyder jo som noget fra den victorianske tid.

Nuvel – lad os forestille os misbruget af den lovgivning: En præst og et medlem af menigheden (et sognebarn) indleder i gensidig frihed, forelskelse og forførelse et forhold. En viljesag mellem to mennesker. Forholdet går i stykker – måske endda i gensidig enighed. Men med loven i hånden kan sognebarnet, der måske alligevel er forsmået, forurettet, eller hvad ved jeg, med loven i hånden kræve præsten fyret og fængslet.

Har politikere og bisper helt gennemtænkt deres forslag? Og endnu vigtigere: Har de gennemtænkt, hvad en luthersk præst egentlig er? Præsten er ikke en religiøs leder og heller ikke et moralsk forbillede for menigheden. Præsten er heller ikke finere, frommere eller himlen nærmere end ethvert andet menneske i menigheden, der med Luthers formulering er »krøbet igennem dåben«.

Menigheden har så at sige samme nådegaver som præsten, men præsten har et prædikenembede og må indstifte nadveren. Længere er den ikke.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.