Lad værdierne blive i familien

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange af Esbjergs virksomheder er familieejede og har gennem generationer leveret højt værdsatte ydelser til især den maritime industri på havnen. I Sydjylland som helhed finder vi omkring 50 pct. af de private arbejdspladser hos de familieejede virksomheder. Desværre har vi herhjemme forringet vilkårene for netop denne del af erhvervslivet i de seneste år. Familievirksomhederne har nemlig hverken retssikkerhed eller forudberegnelighed i værdiansættelserne, når værdierne skal gå i arv. Den socialdemokratiske regering tredoblede i 2020 tilmed skatten for familievirksomheder, som ønsker at lade næste generation tage over. I stedet burde vi sænke eller helt afskaffe generationsskifteskatten.

Vi går nemlig økonomisk usikkerhed i møde. I øjeblikket påvirker stærke kræfter i den store verden og ikke mindst Ruslands angrebskrig i Ukraine vores hjemlige økonomi, og energipriserne bliver bare ved med at stige med voldsomme konsekvenser for både private og virksomheder. De fleste danskere kan efterhånden mærke inflationen og følgerne af en økonomi i ubalance. Omkostningerne vokser, samtidig med at det er svært at rekruttere – og nu er der oven i hatten udsigt til rationering af el og gas til vinter. »Winter is coming,« som Ned Stark siger med dyster mine i ”Game of Thrones”.

I krisetid må vi se tilbage på historien for råd og vejledning. Under finanskrisen i 2007-2009 lukkede flere end 10.000 virksomheder i Danmark ifølge Danmarks Statistik, og flere tusinde danskere mistede jobbet, fordi deres arbejdsplads måtte dreje nøglen om. Én type virksomhed gjorde dog en positiv forskel, når det gjaldt om at holde hjulene i gang: Familieejede virksomheder viste sig at være robuste nok til at klare sig bedre gennem krisen, og de fastholdt flere danske arbejdspladser end nogen andre virksomhedsformer under finanskrisen. Dermed spillede de en vigtig rolle for at sikre levebrødet for de 850.000 danskere, som hver dag går på arbejde i en familieejet virksomhed.

Selv om en undersøgelse foretaget af PricewaterhouseCoopers i 2021 viste, at danske familieejede virksomheder også klarede sig bedre gennem corona end de internationale, er mange kørt trætte under nedlukningerne og ønsker nu at give tøjlerne videre til næste generations friske hænder. Men hvis først Skattestyrelsen skal have sin bid, risikerer den familieejede virksomhed at stå særdeles svækket i årene efter et generationsskifte. Det er meget uheldigt her på vej ind i en usikker tid, hvor vi har mest brug for netop de familieejede virksomheder og deres overlevelsesevne.

Hvert skridt i et generationsskifte opleves af mange som en tvekamp med bureaukratiet som modstander. Før 2015 kunne selv den mindste virksomhed let beregne sin værdiansættelse med afsæt i værdier og resultater fra de seneste år. Men i 2015 ændrede SR-regeringen reglerne, hvilket betyder, at Skattestyrelsen i dag opkræver ikke mindre end 15 pct. af virksomhedens egenkapital og opsparing ved generationsskifte. Oven i det kommer et gæt på det, Skattestyrelsen tror, at virksomheden vil tjene i fremtiden. Er man uheldig med Skattestyrelsens gæt, kan ens virksomhed blive fejlvurderet med flere hundrede procent, i forhold til hvad markedsværdien viser sig reelt at være. Det gør ondt på en familieejet virksomhed – og på de familiemedlemmer, som gennem generationer har slidt og slæbt for at bygge den op.

Ligesom i ”Game of Thrones” er det ofte en ulige kamp på liv eller død. Den lille tømrermester, som gerne så sin søn føre forretningen videre, har næppe kræfter til at gøre indsigelser, når modstanderen i form af myndighederne råder over en hær af jurister. Konsekvensen bliver, at de familieejede virksomheder skærer medarbejdere væk eller simpelthen lukker for at kunne betale en kortsigtet skat, som – set fra statens side i det lidt større perspektiv – er langt mindre, end hvad virksomheden kunne have bidraget med i mange år fremover, hvis den havde fået lov at køre videre. Både staten, virksomheden og familien taber således i det lange løb.

Esbjergs, Sydjyllands og resten af landets familieejede virksomheder bør ikke belemres med så alvorlige bekymringer, når vi nu igen står over for en krise. I usikre tider har det danske samfund brug for robuste og ansvarlige virksomheder, der tænker langsigtet og ikke bare fyrer deres medarbejdere, når økonomien spidser til. Derfor bør vi afskaffe generationsskatten og i stedet lade de familieejede virksomheder leve og vokse til glæde for deres lokalsamfund, kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst ansatte.

Når alt kommer til alt, startede ingen nok virksomhed for at bruge tiden på at skændes med Skattestyrelsen. Og ingen har lyst til at se familiens livsværk styrte i grus, fordi det er for dyrt at give firmaet videre til børnene. Jeg tror på, at driftige mennesker skaber noget for at gøre en forskel for andre, for at bidrage til fællesskabet og for at give noget stærkere, rigere og bedre videre til næste generation. De skal de ikke straffes for.