Fortsæt til indhold
Kommentar

Selvfølgelig er afskeden svær, men selv de bedste må være gode nok til at sige stop

Med sit karrierestop træffer Roger Federer den helt rigtige beslutning, hvilket Serena Williams tilsyneladende har mere end vanskeligt ved.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Selvfølgelig havde også afskeden en ekstra snert af klasse.

Over to tætskrevne sider, på papir med eget brevhoved - udsendt på bl. a. sociale medier - brugte Roger Federer flere kræfter på at takke alle omkring sig end på at udpensle egne bedrifter i en karriere, der nu er slut.

For konkurrenterne har det altid krævet noget ekstraordinært at besejre ham, men efter 24 år som professionel har schweizeren tabt endegyldigt til sin krop. Han har ikke spillet siden Wimbledon 2021, og forsøget på at komme tilbage efter endnu en knæoperation er nu opgivet.