Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Retten til at fravælge kvindelige præster skal forsvares

Den rummelige folkekirke skal netop beskytte det efterhånden forsvindende mindretal, der af teologiske grunde og samvittighedsårsager ikke ønsker at ansætte kvindelige præster.

Jeg troede simpelthen, det var løgn: 6 af 10 af landets biskopper vil fjerne den dispensation fra ligestillingsloven fra 1978, der gør det muligt ved præsteansættelse at vælge kvindelige præster fra, hvis det strider mod menighedens kirkesyn at have sådan én.

Undtagelsesbestemmelsen blev i sin tid lavet for at tilgodese og værne om de missionske mindretal i folkekirken, der ikke ønsker at ansætte en kvindelig præst, som udtryk for rummelighed, religionsfrihed og åndsfrihed. Men ånden er trængt i vor tid – tilsyneladende også blandt biskopperne, der ligger under for den tåbelige påstand om, at folkekirken diskriminerer kvinder.

I en undersøgelse foretaget af DR, hvor kun under halvdelen af landets kvindelige præster har svaret, fortæller 16 pct. af de adspurgte kvinder, at de har været udsat for nedgørelse på grund af deres køn, et klap i numsen, lumre bemærkninger, og nogle er blevet kaldt ”pigepræst”. Ja, hvem er ikke det, og lad dog være med at gå op i det, træk på skuldrene, og vær hævet over det kønshysteri og den krænkelsesparathed, der skyller ind over resten af samfundet. Idioter og upassende opførsel findes overalt i samfundet – hvad enten man er kassedame eller præst – det har intet med undtagelsen fra ligestillingsloven at gøre.

Selvfølgelig skeler menighedsrådene da til køn – selv har jeg søgt stillinger, hvor jeg næsten med 100 pct. sikkerhed vidste, at rådet foretrak en mand.

Det er bekymrende, hvis biskopperne på den baggrund fjerner undtagelsesbestemmelsen. For modstanden mod kvindelige præster er ikke diskrimination, ikke en devaluering af hendes menneskelighed og handler ikke om synet på kvinden, men om et embedssyn, der udspringer af en teologisk tradition. En helt legitim og velargumenteret holdning, man kan være uenig i – men ikke desto mindre skal forsvares og rummes i folkekirken, fordi den afspejler en kirkelig retning, der er repræsenteret i befolkningen.

Den rummelige folkekirke skal beskytte det efterhånden forsvindende mindretal, der af teologiske grunde og samvittighedsårsager ikke ønsker at ansætte kvindelige præster. For som biskopperne selv påpeger, er det uhyre sjældent, at et menighedsråd vælger kvinder fra på grund af deres køn. Men de skal have deres åndelige frihed til det. Selvfølgelig skeler menighedsrådene da til køn – selv har jeg søgt stillinger, hvor jeg næsten med 100 pct. sikkerhed vidste, at rådet foretrak en mand – fordi der i forvejen var en eller flere kvinder ansat ved kirken. I øvrigt er jeg overbevist om, at der ligeså ofte bliver fravalgt mænd, fordi menighedsrådene drages af tanken om kvinde/dame/pigepræst med andre såkaldt kønnede kvaliteter end mænd.

Og så skal folkekirken selv, i disse ligestillingsfanatiske tider, huske ikke at forfalde til at gøre menneskeværd afhængig af den ydre lighed – for så ender vi i en karikatur af, hvad der oprindelig mentes med lighed og ligeværd: »Der er ikke forskel på jøder og græker, træl og fri, mand og kvinde – thi alle er I én i Kristus Jesus,« skriver Paulus i Galaterbrevet. Idéen om alles lighed og ligeværd i den vestlige kristne del af verden er nemlig udsprunget af den forkyndte lighed, altså en lighed for Gud – på trods af alle forskelle. Men den ydre lighedstænkning ligger til grund for tidens ligestillingsideologi, der »søger at dræbe alt i en åndsfortærende ensformighed«, som Søren Kierkegaard skriver. Og det burde biskopperne være varsomme med og ikke bidrage til den stemning, DR blandt andet har pisket op om folkekirken som et reaktionært og kvindeundertrykkende foretagende.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.