Regeringen har tonet rødt flag med frit kønsskifte
Mange ting kan være svære i de første år af et barns liv, men at menneskeheden er opdelt i kvinder og mænd, er ikke en af dem.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den socialdemokratiske regerings to største bommerter er minkskandalen og forslaget om spædbørns ret til juridisk kønsskifte.
Førstnævnte – krydret med den tragikomiske ”advarsel” til sms-dronningen, den kropumulige departementschef Barbara Bertelsen, to år senere – burde være nok til at skifte regering. Forslaget om juridisk kønsskifte til spædbørn er sådan set kun en slags bonus.
Men det er et bonusnummer, der er værd at tænke over. Modsat hvad f.eks. klummeskribent Carolina M. Maier hævder i JP 26/8, er juridisk kønsskifte ikke blot en »administrativ øvelse«, som hun er så snedig at formulere det.
Jeg kan godt se fidusen i at bagatellisere lovændringen, slap af, det betyder ingenting! Men juridisk kønsskifte er ikke bare en teknikalitet.
Med loven i hånden vil forældre kunne få statsligt medhold i alle former for særkrav, de måtte forlange i vuggestuer, børnehaver, skoler, idrætsforeninger m.m. Og forslaget kan i værste fald føre til grundlæggende ændringer i den danske samfundsstruktur.
Det er naturligvis forældrene, ikke de små, der vil benytte sig af en eventuel lov om juridisk kønsskifte. Det er ikke seksårige Ida, der er optaget af sin kønslige identitet, og om den kan korrigeres via NemID; hendes kærlighed er typisk rettet mod kattekillinger og islænderheste.
Lad da for Guds skyld børnene have den ro i sjælen, det giver, at der er to naturgivne køn, der ikke er »tildelt ved fødslen«, men såre biologiske, og at det er temmelig let at kende forskel på dem i omklædningsrummet eller ved hjælp af et anatomisk atlas.
Men forældrene! De forskruede af slagsen, som har travlt med at gøre deres børn til projekter, får nu mulighed for at putte deres pige eller purk i bås, fordi hun måske foretrækker kort hår, og han måske leger med dukker.
Loven vil tilskynde progressive forældre til at gøre deres piger og drenge til små voksne alt for tidligt og alt andet lige føre til en mere udbredt normalisering af hormonbehandling og kirurgiske indgreb. Hvem er dog interesseret i det – bortset fra den industri, der lever af det?
Juridisk kønsskifte rammer imidlertid ikke alene det enkelte barn, men også deres omgivelser. For de mange flere omkringstående, bedsteforældre, legekammerater, pædagoger og lærere, er de påtvungne konsekvenser langtfra lige så skadelige, men stadigvæk negative.
I det daglige vil de alle skulle forholde sig til valget mellem hensynet til barnets tarv eller delagtighed i forældrenes psykopolitiske projekt.
Tillad mig at minde om, at helt små børn ikke interesserer sig for køn, ligesom de heller ikke interesserer sig for hudfarve. Under påvirkning fra voksne og andre børn begynder de fra fem-seksårsalderen at inddele deres kammerater efter køn, og det bør forældrene selvfølgelig moderere, hvis det bliver for stereotypt.
Men lad da for Guds skyld børnene have den ro i sjælen, det giver, at der er to naturgivne køn, der ikke er »tildelt ved fødslen«, men såre biologiske, og at det er temmelig let at kende forskel på dem i omklædningsrummet eller ved hjælp af et anatomisk atlas.
Mange ting kan være svære i de første folkeskoleår, men at menneskeheden er opdelt i kvinder og mænd, er ikke en af dem.
Derefter følger de specielle år, hvor kropsbehåring, bumser, bryster, muskler og kropsformer popper ud på de sagesløse kroppe, samtidig med at hjernen ommøbleres og hovedrenoveres.
Læg dertil en latent eller overspændt liderlighed, hvor synet af piger, drenge, film- og popstjerner kan bringe libidoen i tilt. Er det så mærkeligt, at teenagere episodisk kan blive kønsligt forvirrede? Nej, selvfølgelig ikke. Og fred være med det.
De små skal ikke trækkes igennem et statsautoriseret kønsskifte, blot fordi identitære kræfter har travlt med at være moderne og progressive. Klap hellere hesten, lad poderne gennemgå hormonstormen og så foretage et eventuelt valg, når de er modne nok. Er man ikke parat til hverken at køre bil, komme ind på natklubber eller stemme ved folketingsvalg, er man nok heller ikke gammel nok til det skelsættende valg om kønsskifte.
Regeringen har tonet rødt flag med forslaget om frit juridisk kønsskifte fra fødslen med støtte fra den mest outrerede venstrefløj.
Skulle den få magt, som den har agt, vil statssanktioneret børnemishandling blive indskrevet i lovgivningen, og det vil være et ligeså sort kapitel i børnenes historie som venstrefløjens flirten med pædofili i 1970’erne. Juridisk kønsskifte for børn ned til nulårsalderen vil være et overgreb mod børn begået af voksne.
Heldigvis kan vi alle snart ved stemmeurnerne vise, hvad vi mener om den galimatias. Hvis vi vel at mærke er over 18!
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.