Forfattere i USA står op for ytringsfrihed

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Fredag samledes prominente amerikanske forfattere som Paul Auster og hans hustru, Siri Hustvedt, på trappen foran The New York Public Library på Fifth Avenue under parolen ”Stand with Salman: Defend the Freedom to Write” (”I solidaritet med Salman Rushdie: Forsvar retten til at skrive frit”).

For en uge siden blev Salman Rushdie stukket ned under et litterært arrangement nord for New York City, da en mand sprang op på scenen og stak ham adskillige gange med en kniv. Rushdie skulle ironisk nok have talt om, hvordan USA er et sikkert sted at søge tilflugt for forfattere, der ikke kan opholde sig sikkert i deres egne lande.

I mere end 30 år har Salman Rushdie levet et liv med sikkerhedsvagter – blot fordi han gjorde det, forfattere gør – brugte sin kreativitet i et litterært værk. Han vovede at lave et tankeeksperiment om, at muslimernes hellige bog, Koranen, ikke var guddommeligt inspireret, men snarere et resultat af en hvisken i øret fra Satan. For det værk, ”De sataniske vers”, høstede han en fatwa fra Irans højeste islamiske leder, der er en velsignelse til at begå mord. Desuden ville der følge en dusør på 3 mio. dollars.

Rushdie har i mere end 30 år levet med visheden om, at alverdens rabiate muslimer havde et ønske om at slå ham ihjel eller ville fryde sig, hvis andre gjorde det. Rushdie flyttede fra Europa til USA, hvor han i mere end 20 år næsten var i stand til at leve et normalt liv. Indtil nu.

Desværre er han ikke den eneste, der har måttet flytte fra Europa, fordi han kritiserede islam. I takt med at Europa bliver mere islamiseret, har flere kendere af islam taget bladet fra munden og problematiseret diverse kulturelle og værdimæssige holdninger, der ikke er forenelige med vestlige, frie demokratier. For deres åbenmundethed har de høstet dødstrusler. Flere har endog betalt den ultimative pris. I flere tilfælde har de europæiske regeringer ikke ønsket at bruge de økonomiske midler, der skulle til for at beskytte de personer, der talte islam imod. Eksempelvis har Ayaan Hirshi Ali, der oprindeligt er fra Somalia og blev politiker og islamkritiker i Holland, også måttet flytte til USA, fordi hendes hollandske hjemland ikke kunne garantere for hendes sikkerhed.

Når en forfatter, journalist, komiker eller skribent bliver angrebet på det, han eller hun har som metier, nemlig sine ord, hvad har han så tilbage?

Salman Rushdie er aldrig gået på kompromis, men har igen og igen og igen plæderet for retten til at ytre sig frit. Det har han gjort med intellektuel dybde og finurlig humor. Til trods for at han har levet under en konstant dødstrussel, har han hjulpet andre forfattere, skribenter og intellektuelle, der befandt sig i udsatte positioner, fordi de talte autoritære regimer eller ekstreme religiøse grupper imod, senest har han deltaget i et netværk, der hjælper ukrainske forfattere.

Det burde ikke være nødvendigt at sige. Men i dag er det sådan, at forfattere og andre kreative sjæle ikke frit kan benytte sig af deres kreativitet og skrive uden frygt. I hele verden ligger der en bølge af viden om, at når man udtaler sig eller skrive kritisk om totalitære regimer og islam, så kan der være en voldspris.

Vores rettigheder og friheder her i Vesten er mere skrøbelige, end vi tør indrømme. For indrømmer vi dén præmis, så indrømmer vi også, at vores samfundsmodel og styreform har fejlet. Hvis vi kun kan føle os trygge inden for vores egne landes grænser, hvis vi lægger låg på kritikken, vender blikket væk og nægter at udtale os om specifikke emner samt selvcensurerer os, så er de rettigheder, vi tror, vi har, en hul illusion.

Vi står over for et valg: Vi kan tie og bøje nakken i frygt. Eller vi kan gøre som de forfattere, der uden mundbind og med deres ansigter og navne tydeligt synlige i dag på trapperne i hjertet af New York til biblioteket, der rummer tusindvis af bøger – alle et resultat af en kreativ, fri proces, nægte at lade vold ødelægge de principper, vi tror på.

Et angreb på en forfatter, tegner, komiker, politiker eller offentlig person på grund af hans eller hendes udtalelser og skrift er et angreb på hver og en af os, der tror på demokratiske værdier i et samfund med individuelle frihedsrettigheder.

Må de stemmer, der vover at tale imod voldsregimer, had og religion, aldrig tie, når de trues! Må vi kæmpe for, at de kan skrive og sige, hvad de vil, uden frygt for repressalier. Og må vores vestlige demokratiske stater snart vågne op, så man ikke behøver at være modig for at benytte sig af de værdier, vi påstår at hæge om. #StandWithSalman