Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Evangeliet har ikke behov for en regnbuefarvet løftestang

Ét er det skandaløse i, at kirken gør sig til nyttig idiot for en samfundsomstyrtende ideologi, noget andet og faktisk endnu mere bekymrende er, at de teologiske overvejelser bag den sikkert velmenende Børnepride ikke holder vand.

Regnbueflaget vajede højt over Enghave Kirke i København i lørdags, hvor børnene kunne få en regnbuetatovering, ansigtsmaling, bygge deres fire mødre i Lego, og dragqueen Ramona Macho læste højt fra »den drabelige historie« om Noas Ark, der »heldigvis ender lykkeligt med en stor, flot regnbue« – ja og halleluja. Tordenskrald og Rundetårn kan sandelig blive lige høje, når præster rigtig folder evangeliet (eller sig selv) ud.

»Børn skal vide, at Gud elsker alle mennesker, og vi skal give dem modet til at være dem, de er. Også når de er anderledes end majoriteten. Derfor holder vi børnepride her i kirken,« forklarer Enghave Kirkens præst. Det er forundrende og foruroligende, at kirken ikke overvejer, hvad det er, den slår til lyd for, når den i anledning af Copenhagen Pride arrangeret af LGBT+ Danmark pakker Vorherre ind i et regnbueflag.

For mens LGBT+ Danmark begynder at møde modstand, fordi organisationen ikke bare arbejde for lige rettigheder, men er blevet et totalitært normnedbrydende foretagende, åbner folkekirken døren for en ideologi, der målrettet arbejder for at realisere deres tusindårsrigedrøm om det køns- og identitetsopløste samfund. End ikke det nystiftede Dansk Regnbueråd, der er en »anti-woke, pro-human forening for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle«, deltager i det officielle Copenhagen Pride, fordi debatten om LGBT-rettigheder ifølge næstformand Jesper W. Rasmussen har udviklet sig til »ideologisk kønsekstremisme«.

Ét er det skandaløse i, at kirken gør sig til nyttig idiot for en samfundsomstyrtende ideologi, der har store ligheder med 70’ernes marxistiske dogmatisme – det andet og faktisk endnu mere bekymrende er, at de teologiske overvejelser bag den sikkert velmenende Børnepride ikke holder vand.

Det er jo ikke præsten eller kirken, der skal give børnene »modet til at være dem, de er« – nej, kirkens opgave er at forkynde livsmod på Guds ord om syndernes forladelse og barmhjertighed til ethvert menneske. På det ord kan vi gå frit enhver til sit og stole på Guds nåde – og det himmelske ord er ikke broderet ind i den regnbuefarvede flagdug. Tværtimod – her er tolerancen og rummeligheden noget, man foregiver og forfører med – noget, man forbeholder de ideologiske kammerater.

Dannebrog, der bør vaje ved hver en dansk kirke, er derimod symbolet på rummeligheden i det fællesskab, et fædreland er – men også det kristne fællesskab. Uanset hvor uenige vi er, hvad vi mener og tilslutter os, hører vi alle hjemme under Dannebrog, når Danmark er vores jordiske hjertes hjem.

Men den røde flagdug med de hvide korsbaner er også et vidnesbyrd om vores grundlæggende menneskelige eksistensvilkår – nemlig at vi er faldne og ufuldkomne skabninger. At vi bærer en uro, en uoverensstemmelse og en længsel i os, der kommer til udtryk på alle mulige måder (køn eller ej) – at der er en modstand og en splittelse i os, vi ikke selv fuldkomment kan tilvejebringe, at der er et kors, vi hver især tålmodigt skal bære igennem det liv, der blev vores.

Og livsmodet til at slæbe os gennem livet, ja, det skal vi få gennem løftet om, at vores lille identitet ikke defineres af os selv, men skænkes os i Kristusnavnet. Det vil sige: I kristen forstand er mennesket allerede på forhånd adlet af Gud – tilskrevet en evig værdi, givet et glimt af himlens herlighed. Det er korsets prædiken og trøst til hver menneskesjæl – en prædiken, der ikke behøver en regnbuefarvet løftestang.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.