Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Borgerligheden kan få en chance mere – hvis man altså vil

Identitetspolitik er en pind til borgerlighedens ligkiste – eller en redning.

Efterhånden er det en sommertradition, at medierne bringer en artikelserie, hvor borgerlige stemmer uden for Borgen udtaler sig om den fallerede, forsvundne borgerlighed. Det er god sommerlæsning og hjælper forhåbentlig også de borgerlige tanker inden for Borgens mure lidt på vej – for derinde er det, som om borgerligheden har mistet sin sjæl.

Egentlig er det mærkeligt, at det er gået så galt, for udlændingepolitikken, der oprindelig, før den blev hvermandseje, var et borgerligt anliggende og rummede potentialet for, at borgerligheden derigennem kunne redefinere og genskabe sig selv.

Borgerligheden skal forstå sig selv igennem en forståelse af den ideologi, der ligger bag tidens identitetsbevægelser.

Hvordan: Ja, lukkede grænser, nedrivning af beton, stramninger og hjemsendelser lå helt i forlængelse af den socialdemokratiske ideologiske fortælling om styrkelse og opretholdelse af velfærdssamfundet for den hårdtarbejdende danske skatteyder og samfundsborger – for indvandrere er jo en økonomisk belastning på velfærdssamfundets lyksaligheder.

Men borgerligheden formåede aldrig positivt at udnytte den samtale om det nationale, om kultur, værdier, traditioner, religion og ånd, der opstod i kølvandet af udlændingepolitikken til fortsat at formulere sig om det borgerlige livs- og menneskesyn.

Den mulighed forpassede alle partier – og i Dansk Folkeparti mistede de med Langballe og Krarup (begge generationer) den åndskraft. Nu har borgerligheden fået endnu en chance: Opgøret med den venstreorienterede identitetspolitiske bølge, hele woke-bølgen, cancel culture og MeToo-bevægelsen rummer et idépolitisk potentiale for hele den borgerlige fløj – det ligger så at sige lige til højrebenet. Og hvis man som borgerlig følger de ideologiske stormtropper bare to skridt – ja, så går man den gale vej, som partiet Venstre ulykkeligvis gør med sin øremærkede barsel til mænd, kønsskifte for børn og forurettede unge kvindelige politikere, der blæser til MeToo-kamp og insisterer på, at de ellers frigjorte, stærke kvinder er ofre – for mænd og normer og den slags ubehageligheder. Og ingen modsiger dem. Ingen.

Også De Konservative har svært ved at holde stand mod tidsånden (det er klart, når Gud, konge og fædreland kun findes frem ved festlige lejligheder), og den identitetspolitiske dagsorden har sneget sig ind ad sprækkerne i partiets fundament. For tidsåndens nymarxistiske strømninger kan blive en pind til den borgerlige ligkiste, hvis de lukker den ind for at ”følge lidt med tiden” – til gengæld kan identitetspolitikken i alle sine afskyelige afskygninger blive borgerlighedens redning.

Hvordan? Ja, kunsten bliver ikke bare at gøre sig negativt afhængig af den venstreorienterede identitetspolitik, altså ved at formidle hvad borgerlighed ikke er – som når for eksempel Inger Støjberg affejer MeToo-bevægelsen som noget, »der simpelthen er for langt ude« – for det er ikke at yde en invasiv ideologi tilstrækkelig modstand.

Nej, borgerligheden skal forstå sig selv igennem en forståelse af den ideologi, der ligger bag tidens identitetsbevægelser. For gennem den identitetspolitiske prisme betyder forskelle alt og reducerer alle mellemmenneskelige forhold til magtkampe – og her skal borgerligheden altid insistere på ikke at blive splittet op i alle mulige identitetsgrupper, men altid søge at styrke samfundets helhed – nationens og folkets sammenhængskraft. Det giver anledning til en genbeskrivelse af det borgerlige syn på mennesket som et åndsvæsen sat i verden i en national, kulturel og historisk sammenhæng med kristendommen som grundklang – og blive mindet om, hvad grundforholdet mellem mennesker er i et frit, demokratisk, borgerligt land.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.