Hvis babyer er små djævleunger, hvordan tror du så, Jehovas Vidner ser på dig?

”Søg fred!” hedder Jehovas Vidners stævne i år. Og det lyder jo meget tilforladeligt. Men bag titlen gemmer sig et dystert budskab.

Stephen Lett er medlem af det, Jehovas Vidner kalder Det Styrende Råd. Han holdt et foredrag om, hvordan vidnerne bør betragte folk uden for deres organisation.

Ikke nok med, at Jehovas Vidner skal være endog meget påpasselige med at omgås ikketroende som os verdslige, de skal også betragte nyfødte babyer – også deres egne – som djævleyngel.

Argumentationen er følgende:

”Er det muligt at blive ven med Gud?”, indleder Stephen Lett spørgende og fortsætter: ”Hvis vi tænker over det, er vi ikke født som venner af Gud. Vi er jo født af en syndefuld efterkommer af Adam.”

Man fornemmer, at Lett bygger sin argumentation op som en flertrinsraket, hvor accepten af ét argument følges op af et andet. Og nu bliver det grotesk: ”Når vi tænker efter, er vi født som fjender af Gud.”

Og så kommer dét øjeblik, hvor man må samle kæben op. Jeg tænker på min mor, mens hun sidder i sit pæne tøj foran skærmen og lytter. Hun har født fem børn. Hvad mon hun tænkte, da hun hørte ordene?:

”Nogle gange hører man folk sige om en lille baby: Se den lille engel! Men det ville være mere korrekt at sige:…” og her holder Stephen Lett en kunstpause: ”Se den lille fjende af Gud!”

Undskyld, hvad!?, tænker jeg. Det er jo fuldstændigt vanvittigt!

Som Jehovas Vidne-barn lærer man at frygte og hade Satan. Satan er selvfølgelig en fjende af den Gud, man får at vide, man tilbeder. Man får igen og igen at vide, at man er født syndig pga. alt det der med Adam og Eva og frugten i Edens have.

Og hvis man ikke gør som Gud vil have en til, bliver man udslettet i Hamageddon. Pyh ha, det kan man godt blive lidt svedt over, når man er en lille pige, der sidder pænt og lytter den ene søndag formiddag efter den anden. Heldigvis får man at vide, at situationen ikke er helt håbløs, fordi man kan blive en ven af Gud. Sådan er argumentationen. Jeg ved det, for jeg har selv oplevet det indefra.

Når Jehovas Vidner kommer med det glade, gode budskab om, at du kan få et evigt liv i et paradis på jorden, så er der en mørk bagside. Alle er fjender af Gud. Selv nyfødte, bitte små babyer.

”Skal jeg så dø, hvis jeg ikke bliver et Jehovas Vidne?” spørger mange, der taler med Jehovas Vidner?

”Det kan vi jo ikke vide,” er de trænet til at svare, for hvem har lyst til at stå og sige til nogen, at de skal udryddes i et frygteligt og blodigt slag? ”Men du har mulighed for at komme med i Guds paradis.” I virkeligheden lærer de til møderne at ja, alle, børn, gamle og voksne skal udslettes i den grusomme krig, hvis de ikke bliver Jehovas Vidner. Tro ikke ét sekund, at det ikke er dét, de tænker, når de står og smiler til dig i deres nydelige jakkesæt og plisserede nederdele.

Den eneste grund til, at du overhovedet møder Jehovas Vidner i din hverdag er, at de har pligt til at forkynde. Som babyen er du jo en fjende af Gud, hvis du ikke er et Jehovas Vidne. Det er en af reglerne, at de skal forkynde for at forøge mulighederne for at komme med i deres paradis. Så jovist, de gør det for at forsøge at redde dig – men de gør det nok mest for at redde sig selv.

Tak for kaffe – godt man ikke er med i en kult, der med én tunge prædiker fred og evigt liv og med den anden ser babyer, børn og resten af os ude i den virkelige verden som omvandrende fortabte fjender og venner af Djævelen.