- For abonnenter
Der er noget helt galt med embedsværkets selvforståelse og ansvarsfølelse
Minkskandalen afslørede, at de øverste ledere i centraladministrationen ikke har deres ansvar over for danskerne øverst på dagsordenen.
I kommissoriet til Minkkommissionen står der eksplicit, at den ikke skulle vurdere, hvorvidt ministre burde drages til ansvar for minkskandalen. Det skulle den til gengæld ift. embedsmænd, og derfor er der 10 af dem, der i kommissionens konklusion bliver hængt til tørre.
De kritiseres omtrent alle sammen for at bryde legalitetsprincippet og sandhedspligten – altså at de ikke har sikret, dels at myndighedsbeslutninger, som griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har været baseret på gældende lov, dels at man har talt sandt og ikke vildledt. De 10 embedsmænd har begået så grove tjenesteforseelser, at de ifølge kommissionen bør drages juridisk til ansvar.