Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Drop jeres stigmatisering af dem, der ikke er født her, men knokler for os alle

Enhver politiker, der skændes om, hvem der kan være modbydeligst mod indvandrere, bør finde sig et andet arbejde

Næppe var aftalen om et nyt kontanthjælpssystem indgået, før kritikken fra de borgerlige partier kom som skudt ud af kampklare kanoner. Regeringen begår løftebrud, var grundessensen i den borgerlige kritik. Argumentationen skal findes deri, at Mette Frederiksen før valget i 2019 sagde, at hun ikke ville komme til at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Den nye aftale giver bl.a. et permanent børnetillæg (mod det nuværende midlertidige) til forældre, der modtager selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse. Derudover får udsatte børnefamilier et fritidstillæg til at dække børnenes fritidsaktiviteter.

Det er altså denne aftale, der har fået bl.a. Jakob Ellemann-Jensen op i det røde felt. Han skriver således på Twitter: »Mette Frederiksen lovede ikke at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Nu gør hun det alligevel. Det er et klart løftebrud. I Venstre vil vi hellere lade folk, der går på arbejde beholde flere af deres egne penge. For det skal altid kunne betale sig at arbejde.«

Læg lige mærke til, hvad det egentlig er, Jakob Ellemann-Jensen skriver. Han opstiller en modsætning mellem ”arbejdsløse indvandrere” og ”folk, der går på arbejde”. Ergo er indvandrere arbejdsløse, mens etniske danskere er i arbejde. Sikke en forsimpling og sikke en modbydelig stigmatisering af de mange borgere i Danmark, som måske ikke er født her, men som knokler for at bidrage til vores fælles velfærdssamfund.

Tænk, ​at vi bor i et land, hvor danske folketingspolitikere bruger tid og platform på de sociale medier på at kæmpe om, hvem der er de største strammere på udlændingepolitikken.

Så skulle man måske tro, at Socialdemokratiet ville svare på kritikken med netop det perspektiv: at det faktisk ikke kun er indvandrere, der er på kontanthjælp, og at alle har lige rettigheder i et retssamfund som det danske. Men ak, sådan skulle det selvfølgelig ikke gå. Socialdemokratiske folketingsmedlemmer gik straks i rette med Ellemann-Jensens kritik og understregede, at Socialdemokratiets udlændingepolitik fortsat følger den samme skærpede linje, som partiet med Mette Frederiksen i spidsen til dels har tyvstjålet fra Dansk Folkeparti.

Tænk, at vi bor i et land, hvor danske folketingspolitikere bruger tid og platform på de sociale medier på at kæmpe om, hvem der er de største strammere på udlændingepolitikken. Tænk, at de borgerlige partier kører udlændingepolitik på en aftale, som løfter 10.000 børn op over lavindkomstgrænsen. Og tænk, at kritikken giver Socialdemokratiet anledning til at understrege, hvor hård partiets udlændingepolitik er.

Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvilken hudfarve eller herkomst de børn, der får gavn af aftalen, har. De er børn, og de fortjener alle de muligheder, vi som samfund kan give dem. I et land, hvor mange har to biler og et lækkert sommerhus, er det sgu, undskyld mit franske, ikke i orden, at der findes børn, der vokser op i fattigdom.

Når vi samtidig hører, at den danske regering fortsat planlægger at sende asylansøgere til Rwanda, på trods af at Storbritannien netop er blevet forhindret i dette af Menneskerettighedsdomstolen, så er tragikken desto større. Det er ikke bare trist, men skammeligt, at danske folketingspolitikere bruger enhver anledning til at kæmpe om, hvem der kan være det dummeste svin over for indvandrere.

Tag jer sammen, Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet. Læg konkurrencen til side, og lad hjerterne tale lidt mere. Når næstekærlighed forsvinder fra det politiske menneske til fordel for kynisk konkurrence om ministertaburetter, så er det på tide at skifte arbejde. Men hey – med den nye aftale er det jo blevet lidt mindre slemt at være arbejdsløs!

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.