Fortsæt til indhold
Kommentar

Facebook- og Twitter-demokratiet kværner sig stadig dummere døgnet rundt

Der tales i dag meget om nødvendigheden af mådehold, hvis det demokratiske samfund skal klare sig.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I den forløbne uge havde landet besøg af Barack Obama, som synes at få mere ud af sit efterår end årene som præsident. Han kunne bekræfte, at demokratiet stadig, som Winston Churchill udtrykte det, er den »mindst ringe« styreform. Det kan man ellers godt være i tvivl om, når man tænker på forholdene i hans hjemland.

Demokratiet er altså det mindst ringe, men verden er sandt for dyden en anden i dag end i 1947, da Churchill sagde ordene. Demokratiet er et andet. Ikke længere det gamle repræsentative demokrati med nogenlunde ro til at fungere mellem valgene, men et Facebook- og Twitter-demokrati, der døgnet rundt kværner sig stadig dummere, langt ud over den laveste fællesnævner.