Danmark har haft en usædvanligt stor temperaturstigning

Da jeg i 2007 udgav mit store værk om det danske vejr, havde jeg af DMI fået adgang til meget data over hele landet. Det var naturligvis data for temperatur, nedbør, sol og vind. De data var fra perioden 1985-2005.

Lige nu er jeg ved at opdatere værket, som skal udkomme i tredje udgave her i efteråret, og jeg får – eller rettere køber – igen data fra DMI, men denne gang er dataperioden 2001-2020. Så der er gået 15 år mellem dataserierne, og det bliver meget interessant at se, hvordan klimaet har udviklet sig.

Jeg har netop modtaget temperaturdata, der er fra de samme stationer som i førsteudgaven, og derfor er de direkte sammenlignelige. Jeg havde nok forventet at kunne se en stigning i temperaturen, for det er jo det, der er sket over hele kloden. Men til min overraskelse er det ikke en lille stigning. Nej, den er på langt de fleste stationer mellem 0,5 og 1,0 grader, og det ser ud til især at være gældende for årets sidste måneder, og jeg har ikke registreret måneder, hvor der ikke har været en temperaturstigning.

Når det er så konsekvent, så har det også en konsekvens!

Vi kan ikke sætte os hen i en lænestol og lukke øjnene i en forhåbning om, at det går over – for det gør det ikke!

Et varmere efterår har flere risici, men også en positiv ting. Det positive er, at vækstsæsonen bliver længere, hvilket betyder en del for landbruget, der kan overveje andre afgrøder, som kan være mere værdifulde.

Risiciene handler derimod om, at der vil falde mere regn, og at der vil være mere energi til de storme, vi får besøg af. Det er åbenlyst, at vores infrastruktur sættes på prøve Vi skal jo helst undgå alt for mange oversvømmelser. Jeg konstaterer derfor med glæde, at kommunerne rundtomkring i landet arbejder hårdt på at klimatilpasse byerne.

Jeg har ikke fået nedbørstallene endnu, men jeg forventer en del mere nedbør i datasættet. Det bliver et spændende analysearbejde i de kommende uger.