- For abonnenter
Jeg forstår harmen over Holger Rune, men giv ham nu fred til at lære
Analyse: Tennisteenageren får meget hug for sine udbrud under French Open, men personligt elsker jeg at se ham være 100 pct. til stede – for mig ligger behovet for modenhed et andet sted.
Den sidste mandag i maj fejrer amerikanerne altid Memorial Day til ære for dem, der har ofret livet i tjeneste for landets væbnede styrker.
Siden begyndelsen af 1980’erne har helligdagen fået tilføjet en ekstra tradition, da filmselskaberne har set en fidus i at lancere potentielle blockbusters i forbindelse med den forlængede weekend.
Den seneste udgave bød på et pletskud, da ”Top Gun: Maverick” ramte et samlet billetsalg på godt 1 mia. kr. og blev den bedst indtjenende i Memorial Day-perioden nogensinde.
På den måde fik filmen, der kort fortalt handler om en flok jagerpiloter, drejet lidt af fokus væk fra Tom Cruise. Den primære hovedperson var også med i den oprindelige film ”Top Gun” fra 1986 og har fået meget røg for stort set ikke at have ændret udseende små fire årtier senere.
Jeg har ikke set filmen, men blæsten omkring veteranskuespilleren fik mig af to årsager til at tænke på Holger Rune og hans aftryk i French Open, selv om hans indtjening på 2,6 mio. kr. i årets anden grand slam godt nok er ganske beskeden i en direkte sammenligning med filmens billetindtægter.
Det ærgrer mig af samme grund, at han efterfølgende igen talte sort og indledningsvis forsøgte sig med en bortforklaring, som ikke gav nogen som helst mening og blot bidrog til forvirringen og fordømmelsen.