Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Fuck, de unge taler grimt!

De unge markerer identitet gennem sproget.

”Fuck! Shit! Nederen, LOLeren, chilleren, meganederen” – jeg sidder med min teenagedatter og kan ikke helt finde en grimasse, der kan passe. Vi ser Vild kærlighed på DR – for sjov og fordi min datter skal introduceres bredt for sin danske kultur.

Min datter sidder med store øjne og skæver ind imellem til mig. Jeg føler mig som et oldtidslevn, for der er sket meget med det danske sprog, siden jeg var ung, og siden jeg boede i Danmark.

Min datter er chokeret, men hun er også fascineret. I USA får man læst og påskrevet i skolen, hvis man dropper the f-bomb, som det hedder her. Selv sidder jeg foran skærmen og er både frastødt af de unges sprog samtidig med, at jeg fryder mig over, de så klart giver udtryk for identitet. For er der noget, der er en identitetsmarkør, så er det, hvordan vi bruger sproget.

”De bander godt nok meget i Danmark,” konstaterer min datter og begynder herhjemme i dagene efter, vi har set det første program at efterligne det sprog, hun er blevet introduceret til. ”Fuck, jeg xxx, shit, jeg xxx.” I begyndelsen må jeg forklare hende, i hvilke relationer, man rent sprogligt kan bruge de ord, hun eksperimenterer med, og i hvilke situationer, det virker malplaceret - man er vel gammel dansklærer.

Så hun eksperimenterer. Jeg kan fornemme, hun synes den del af hendes danske ophav er eksotisk frastødende og tiltrækkende på én gang. Ind imellem, siger hun noget, der klart lader os forstå, at hun er i gang med at finde ud af, hvor langt kan hun gå, før vi voksne beder hende skrue lidt ned.

Det er vist helt normalt i danske familier, at børn og unge bander og svovler og bruger ord som shit og fuck i hver anden sætning, men her er det helt og aldeles uhørt.

Vi har flere gange haft folk på besøg fra Danmark. Vores venner synes generelt, det er umådeligt sjovt at sige alle de ord højt ude i det offentlige rum, jeg har forsøgt at forklare, ikke bliver brugt på samme måde her i USA som i Danmark.

For selvom det i Danmark udtrykker identitet og vel nærmest på nuværende tidspunkt er blevet en form for adjektiv og substantiv på linje med alle andre, så er brugen af de engelske ord shit og fuck kulturelt uacceptable her. Og det har danskere svært ved at forstå – måske især fordi de tror, at de engelske bandeord ligesom passer bedre ind her i USA, ordene er jo engelske.

Identitet kan markeres på mange måder, men at ville markere den forudsætter, at man er klar over, hvilke kulturelle koder man eventuelt bryder – ellers er der jo ikke nogen mening med markøren.

”Det kan man da ikke sige!” Sagde vi på første semester til vores sprogprofessor på KUA (Københavns Universitet, Amager). Eller: ”Det er altså ikke ordentligt dansk!” Han morede sig kosteligt og kaldte os nogle ”sure gamle mænd” á la dem, der i det, der nu er gamle dage, skrev læserbreve og brokkede sig over nyhedsværters sprog på DR. Og sådan lærte vi, at der er forskel på, hvordan man bruger sproget og i hvilke situationer - og at man gør det for at markere identitet.

Så selvom den sure gamle dame i mig gerne vil være forarget over det, der ærlig talt i mine ører lyder temmelig forsimplet og latterligt, især når engelske ord udtales med overdreven dansk udtale, så må jeg samtidig glædes over, at unge gør det, de er allerbedst til – eksperimenterer med, hvem de er i verden og stikker til os andre, når de gør det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.