Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den vestlige europæiske kultur trænger til ukrainske flygtninge

Ukrainerne bærer et mere konservativt livssyn med sig – mærket af historien og mindre spoleret af wokeismen. På den måde kommer de måske med et tiltrængt korrektiv til os.

Flygtningekrise – eller måske rigtigere: migrantkrise. Det udtryk brugte vi om situationen i 2015, da folkemasser vandrede op igennem Europa og krydsede grænse efter grænse. Ubevogtede grænser. Man kunne bogstavelig talt vade på vores motorveje direkte ind i vores land og insistere på asyl. Trafikken på E45 og E47 stod stille, det vestlige samfund stod stille, måbende så vi til, tog imod (alt for mange), og med dyre lærepenge fandt vi ud af, at det kræver bevogtede grænser at leve i et frit samfund.

Alligevel lidt en tilsnigelse at kalde Ukraine nærområde til Danmark – ikke desto mindre er det den officielle politiske begrundelse for den særlige beskyttelsesstatus.

Og vi har sådan set gjort det siden den skandaløse udlændingelov, der snart har 40 år på bagen og et multikulturelt mareridt, generationers mislykket integration, øget utryghed og økonomisk belastning af det danske samfund på samvittigheden – en gave, der bliver ved med at give uløselige problemer. De dage i september, hvor mellemøstlige menneskeflokke anført af lykkejægere, unge stærke mænd, der i stort omfang lod kvinder og børn blive hjemme i elendigheden, trak op igennem Europa – de dage var det synligste udtryk for de vestlige samfunds dybeste identitetskrise.

For vi havde troet på den postkristne fortælling om mennesket som frigjort af alle givne kulturelle, nationale og historiske rødder og glemt det kristne menneskesyn, der har funderet den vestlige verden gennem århundreder. Glemt, hvad kultur og folkeslag betyder. Glemt, at mennesket ikke bare efterlader sit åndelige ophav og religiøse eksistensgrundlag ved grænsebommen. Men erfaringen har lært os, at det er anderledes. Og derfor er det rystende og uansvarligt, at det politisk korrekte venligbosegment i dag ønsker sig, at vi havde taget imod de mellemøstlige flygtninge/migranter med ligeså åbne arme, som vi omfavner ukrainerne med i disse dage. For på trods af store konfessionelle og traditionsbundne forskelle er ukrainerne allerede på forhånd integreret – fordi de er kristne og formet af den kristne åndskultur. Ganske enkelt. Og åbenlyst for enhver – også for regeringen, der ønsker at give ukrainerne en særlig beskyttelsesstatus og adgang til det danske arbejdsmarked, skoler og velfærdsydelser uden om asylsystemet.

Helt rimeligt og ordentligt – men alligevel lidt en tilsnigelse at kalde Ukraine nærområde til Danmark – ikke desto mindre er det den officielle politiske begrundelse for den særlige beskyttelsesstatus. For konventionerne forbyder os at lade virkeligheden og fornuften råde, men vi skal bare huske, at FN-konventionen blev formuleret med Europa i tankerne – man havde dengang ikke i den vildeste fantasi forestillet sig, at enorme menneskeflokke uden for Vesten skulle komme til Vesten.

Ukrainerne er et vestligt folk, og de ligner os – og derfor kan vi uden at belaste samfundet hverken økonomisk eller på andre måder byde rigtig mange ukrainske flygtninge velkommen. Det er ikke racisme, det handler ikke om diskrimination og særbehandling på grund af hudfarve, som den tåbelige kritik lyder.

Nej, det handler om ånd. Ukrainerne har vist, at de har mod og styrke, de har et nationalt sindelag og en pligtfølelse over for deres familie, kultur og fædreland – derfor bliver mændene i landet, derfor rejser ukrainere hjem for at kæmpe. Og vi ved fra dem, der allerede er her, at de er arbejdsomme og pligtopfyldende, men som de øvrige østeuropæiske folkeslag bærer de et mere konservativt livssyn med sig – mærket af historien og mindre spoleret af wokeismens identitetspolitiske tænkning. Og på den måde kommer ukrainerne måske med et udmærket og tiltrængt korrektiv til os.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.