Hun fik mig til at græde af lettelse. Endelig en, der ikke kørte på autopilot
Det er mediernes ansvar at forsvare den sobre offentlige samtale, så vi ikke forfalder til en ny moralisme, som ingen af os i længden kan leve op til. Det gjorde JP’s chefredaktør i søndags, og dermed blev jeg så lettet, at jeg – helt uventet – kom til at græde.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jyllands-Posten fik mig til at græde i søndags. Det kom bag på mig, men da jeg læste chefredaktør Marchen Neel Gjertsens kommentar til Per Christensen- og 3F-sagen, blev jeg så lettet, at en tåre faldt. For i en tid hvor alt, hvad der handler om køn, sex eller ligestilling, skriver sig ind i woke- og MeToo-samtalen, er der brug for mennesker i mediebilledet,…