Der er krig og krise i kalenderen for 2022 – vil vi bare sidde og se det udspille sig for vores øjne?

2022 ser ud til at blive et begivenhedsrigt år. Krig, økonomisk ustabilitet og begrænsning af frihedsrettighederne, bl.a. grundet covid-19, kan meget vel fylde året.

Lad os lægge ud med referatet fra det seneste rentemøde i december 2021 i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Budskabet var, at det er nødvendigt med en hurtigere stramning af pengepolitikken i form af renteforhøjelser og hurtigere nedtrapning af obligationsopkøbene.

Aktiemarkedet har allerede mærket budskabet fra den amerikanske centralbank. Flere danske aktier blev torsdag i sidste uge kastet ud i markante fald. Det bør være tydeligt for enhver, at 2022 vil være præget af rentestigninger, fortsat stigende inflation og stigende priser for forbrugerne, og generelt venter der os økonomisk svære tider.

I forhold til covid-19 og frihedsrettighederne er det også blevet ret tydeligt at se, at kravene til de ikkevaccinerede vil fortsætte med at blive skærpet i 2022. Østrig havde i slutningen af 2021 meddelt, at man fra den 1. februar 2021 ville indføre vaccinekrav i landet.

Nu har vi så i starten af året været vidne til, at bl.a. Italien har skærpet reglerne over for de ikkevaccinerede italienere. I forvejen var det obligatorisk for sundhedspersonale, politifolk, militæret og skoleansatte at blive vaccineret, men nu gør man det også obligatorisk for alle over 50 år.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har også meddelt ved årsskiftet, at han vil jagte de ca. 10 pct. ikkevaccinerede franskmænd: »Jeg har lyst til at gøre livet surt for de ikkevaccinerede, og det er det, vi vil fortsætte med at gøre til det sidste. Det er vores strategi,« sagde Macron.

Det har selvfølgelig skabt et ramaskrig i Frankrig, og mon ikke vi vil se flere store corona-demonstrationer i den kommende tid?

Tilbage i november 2021 sagde Mette Frederiksen noget lignende på et pressemøde: »For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det selvfølgelig mere besværligt, og sådan mener jeg faktisk også, at det skal være.«

Det vakte trods alt ikke så stor ballade herhjemme. Skyldes danskernes tavshed mon den urokkelige tillid, vi har til myndighederne, eller noget helt andet? Det er da en smule tankevækkende.

Episoden med tennisstjernen Novak Djokovic, som fik inddraget sit pas og blev sendt på karantænehotel af de australske myndigheder – men alligevel fik en dispensation til sidst – er også værd at have med i rækken af hændelser, der tydeligt viser, at vi endnu ikke har set det sidste til vaccinedebatten.

Sidst, men ikke mindst har vi også været vidne til uroligheder i Kasakhstan. Scenerne fra den gamle sovjetstat ligner noget fra en krigsfilm. Der bliver skudt, brændt biler af, og regeringsbygninger bliver stormet og hærget. Det er voldsomme billeder fra det store centralasiatiske land, og de fredelige demonstrationer i kølvandet på prisstigningerne på brændstof er for længst erstattet med massive og voldelige protester rettet mod landets magthavere.

Russerne har blandet sig i krisen – og det ville også være naivt at forvente andet. Kasakhstan er en gammel sovjetstat. Derudover bor der et stort russisk mindretal på omkring 20 pct. i landet. Og så har Rusland en næsten 7.000 kilometer lang grænse til landet. Derfor var det kun forventeligt, at russerne ville blande sig i krisen.

Hvis vi antager, at vi får sandheden at vide i forhold til urolighederne i Kasakhstan, og krisen udspringer af et folk, der er træt af ulighed og en korrupt elite, så kan vi vel kun forvente at se lignende uroligheder i andre lande i løbet af 2022? Kasakhstan er i hvert fald ikke det eneste land i verden med absurd ulighed, og hvor de samme politikere eller familier i årevis har siddet på magten og skummet fløden.

Spørgsmålet er, hvordan vi hver især vil forholde os til en verden i forandring. Vil vi gerne have en indflydelse på fremtiden, eller vil vi bare se passivt på, imens fremtiden bliver formet?