Støjbergs skæbne vil smitte af på vores demokrati
Der er mere end Inger Støjbergs politiske karriere på spil, når rigsretten afsiger dom på mandag. Det handler om, hvilket demokrati vi ønsker os.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
På mandag – dagen, hvor vi med lysoptog og sang normalt mindes den kristne jomfru Lucia, der døde som martyr – falder Rigsrettens dom over tidligere integrationsminister Inger Støjberg.
Som tidligere konservativt folketingsmedlem kender jeg udmærket til, hvad en rigsretssag kan betyde for et parti og for en politiker. Den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen blev, som mange vil huske, dømt i den seneste rigsretssag, som vi har set her i landet.
Det var ødelæggende for tilliden til De Konservative og for politikere generelt – og dermed vores demokrati som sådan.
Inger Støjbergs sag har på samme måde – uanset udfaldet – desværre allerede gjort skade på vores demokrati. Men det er efterspillet, og hvilke konsekvenser sagens aktører tager af dommen, der for mig at se afgør, hvor stor skaden bliver.
Sagen handler nemlig om meget mere end om lovens bogstav. Den handler om, hvordan man er politiker. Om man sætter kommunikation over lovens bogstav. Om man tager sin rolle som parlamentarisk grundlag alvorligt. Om man sætter politiske præferencer over lovens bogstav.
For grundlæggende set er der ingen tvivl i den aktuelle sag. Der blev administreret ulovligt. Og den ulovlige administrering var lige præcis det, Støjberg ønskede sig. Det sagde hun selv. Hun vil skille unge asyl par ad uden undtagelse og uden individuel vurdering. Med selvmordsforsøg og selvskade til følge fra nogle af de unge mennesker, der blev skilt ad mod deres vilje – og mod loven.
Som uddannet jurist holder jeg fast i, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er et indlysende rigtigt princip, som vi skal stå op om og forsvare. Men jeg er også fortaler for, at alle – f.eks. også Støjberg, hvis hun bliver dømt – skal have muligheden for en frisk start (selv om Støjberg ikke altid selv giver de, hun dømmer, samme mulighed), og at man ikke skal straffes for evigt for sine fejl.
Alligevel fik det ingen konsekvenser. For den regering, som stod bag lovbruddet, da det fandt sted, gjorde intet, og regeringens støtter i Dansk Folkeparti så igennem fingre med lovbruddet, fordi de var enige i politikken.
Det var ikke vores folkestyres smukkeste øjeblik for nu at sige det pænt. Det må aldrig handle om, hvorvidt man er enig i lovbruddet politisk.
Skaden blev dog gjort næsten god igen, da den åbenlyse ulovlighed, der indiskutabelt havde fundet sted, fik et stort flertal af Folketinget, inklusive Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, til at nedsætte rigsretten i årets begyndelse.
Det er sådan, et retssamfund bør fungere.
Rigsretten blev dertil kun nedsat, fordi man fra venstre til højre i folketingssalen er så godt som sikre på, at det vil føre til dommen skyldig.
Instrukskommissionen konkluderede således, at der »ikke er nogen rimelig tvivl om, at Støjberg var blevet advaret« og Folketingets advokater konkluderede på baggrund af Instrukskommissionens 1.000 sider tykke rapport, at der er »rimelig formodning« om, at Støjberg handlede med »forsæt eller grov uagtsomhed, hvorved tiltalen kan føre til domfældelse«.
Alligevel kan Støjberg meget vel blive frifundet, når Rigsretten afsiger sin dom på mandag. Intet er givet på forhånd. Sådan skal det selvfølgelig være.
Som uddannet jurist holder jeg fast i, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er et indlysende rigtigt princip, som vi skal stå op om og forsvare. Men jeg er også fortaler for, at alle – f.eks. også Støjberg, hvis hun bliver dømt – skal have muligheden for en frisk start (selv om Støjberg ikke altid selv giver de, hun dømmer, samme mulighed), og at man ikke skal straffes for evigt for sine fejl. Men jeg vil så til gengæld også stå fast på, at det jo kræver, at man erkender sin fejl. At man fortryder – og bliver klogere. Ændrer den måde, man agerer på.
Det håber jeg, Støjberg vil tænke over, hvis hun bliver frifundet. For uanset dommens udfald må vi være enige om, at lov er lov, og lov skal holdes.
Og så håber jeg, at vi alle hver især bruger sagen – og dommen – til at reflektere over, hvilket samfund vi ønsker.
For mig at se er det vigtigste af alt, at vi passer på vores demokrati og retsstaten, så vi ikke ender i en udgave af det USA, som Trump forsøgte og stadig forsøger at skabe. Hvor spin og løgn skaber parallelle virkeligheder, og hvor politikere blot ignorerer de helt grundlæggende principper, som vores samfund bør bygge på.