Jeg ønsker mig mere privatisering af DSB i julegave
I EU arbejder vi for at gøre det lettere for borgerne at vælge toget på tværs af grænserne. Skal det lykkes, kræver det, at togene i medlemslandene kører til tiden.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forestil dig, at du har valgt at bosætte dig langt væk fra din familie. Du skal hjem til julehyggen – for det er jo nu en gang familiens fest. Hvis du har en bil, vælger du at lade den stå. Bestiller i god tid en togbillet til en af DSB’s afgange. Med tasken fuld af tøj og julegodter bevæger du dig forventningsfuld mod stationen. Du ser frem til at kunne slappe af og nyde turen med bagdelen godt placeret i det blå sæde og hovedet lænet tilbage på den røde hovedstøtte.
Men så sker der noget uventet i det, du træder ind på stationen. Dine øjne flikflakker imellem mennesker, der står som sild i tønder, mens du febrilsk leder efter skærmen, der viser, hvilken perronen dit tog holder ved. Chokket lyser ud af dine øjne, da de møder en skærm fuld af røde overstregninger. Aflyste toge. Forsinkelser. Glæden over snart at skulle se familien bliver hurtigt udskiftet med følelsen af irritation og magtløshed.
Hvis privatiseringen gøres rigtigt, vil den kunne forvandle dansk togtransport fra et mareridt til et eventyr. Tænk på, hvilke fordele det ville bringe med sig. Vi ville kunne øge mobiliteten. Binde by og land mere sammen.
Og undskyldningen du får fra DSB? Ja, at det kom bag på dem, at der i Danmark hyppigt falder blade ned på skinnerne, og det i vintermånederne kan drysse ned med sne fra himlen. Du kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, for der er en vis ironi i, at man i 136 år aldrig er forberedt på de forhold, vores vejromskiftelige land kan give.
Efter en lang og forsinket togtur lander du endelig hjemme hos familien og tænker, at dine strabadser burde give lidt penge retur på din i forvejen skyhøje togbillet. Men du skuffes. Togturen skal have været minimum 30 minutter forsinket, før du kan få en fjerdedel tilbagebetalt af billetten. Skal du have det fulde beløb tilbage, ja, så kræver det en forsinkelse på to timer.
Og det er en smart finte. For hvis DSB skulle tilbagebetale en sum penge for hver gang, deres toge var mindst 10 minutter forsinket, ville pengekassen hurtig blive tømt, og de ville gå bankerot.
Eksemplet er desværre ikke et enkeltstående eksempel. Nej, for hvert år på denne tid opstår der et togkaos. Spørger du mig, mener jeg, at togdriften bør yderligere privatiseres. Så vi får skabt en sund konkurrence og et frit marked, der kan få DSB til at oppe sig, så tiderne overholdes. Så vi får hurtigere tog. Så vi får billigere togbillet. Og så forbrugerne får den service, de betaler for.
For danskerne fortjener billige og hurtige tog, der kommer til tiden. Og hvis privatiseringen gøres rigtigt, vil den kunne forvandle dansk togtransport fra et mareridt til et eventyr. Tænk på, hvilke fordele det ville bringe med sig. Vi ville kunne øge mobiliteten. Binde by og land mere sammen. Vi kunne lokke folk fra bil til tog. Styrke den grønne omstilling. Vi ville kunne få færre biler på vores motorveje. Mindske trængslen og luftforureningen.
Men det kræver ganske enkelt, at folk kan regne med, at togene kører – og til tiden. Tag nu metroen som eksempel. De er altid propfyldte. Hvorfor? Fordi de er til at stole på. De kører som et klokkeværk og er sjældent forsinket eller aflyst. I EU arbejder vi for at gøre det lettere for borgerne at vælge toget på tværs af grænserne. Skal det lykkes, kræver det, at togene i medlemslandene kører til tiden.
For mig at se kræver det, at DSB yderligere privatiseres. En julegave, jeg gerne vil tillade mig at ønske fra mine tidligere kollegaer i Folketinget.