Sygeplejersker og sundhedspersonale er pandemiens helte – nogle betaler med døden for deres heltedåd

Er du sygeplejerske, SOSU-assistent eller sundhedspersonale, der har arbejdet med coronapatienter, vil jeg gerne sige dig tak.

Sundhedspersonale rundt om i verden har bragt ofre, både psykisk, fysisk og i form af tusindvis af tabte menneskeliv inden for sundhedssektoren.

WHO estimerer, at op mod 180.000 sygeplejersker, læger, sundhedsplejersker, portører og sundhedspersonale i det hele taget kan være døde af covid-19 i perioden januar 2020 til maj 2021. WHO har udtalt, at tallet måske i virkeligheden er sat 60% for lavt.

Efter næsten to år med dette sygdomsmonster, er sygeplejersker og sundhedspersonale segnefærdige. De er udbrændte, stressede, lider af angst og er trætte helt ind i knoglerne.

Her i USA søger mange sygeplejersker arbejde i andre sektorer af sundhedsindustrien, for at komme væk fra hospitalerne. Det betyder, at dem, der bliver tilbage, må løbe dobbelt så hurtigt eller gå på kompromis med kvaliteten af deres arbejde, fordi de simpelthen ikke kan nå det hele.

Jeg har fulgt udviklingen på sidelinjen. Min veninde arbejder som sygeplejerske på et hospital her i Seattle. Hun er sårsygeplejerske, så hun kommer tæt på især udsatte borgeres sekreter. Det et job, der kræver at hygiejnestandarder følges nøje. Jobbet bliver ikke mindre farligt af at mange af dem, hun behandler, er hjemløse, stofmisbrugere og psykisk udsatte. De er ofte udadreagerende og uforudsigelige i deres adfærd.

De første mange måneder af pandemien måtte hun genbruge sin hospitalsmaske i op til to uger og var selvfølgelig ikke vaccineret. Hun så flere sygeplejerskekolleger forlade deres arbejde, og så måtte hun træde til og dække for dem også. Der er konstant mangel på sygeplejersker, og stillingerne i hendes afdeling er stadig ikke blevet besat. Flere steder på hospitalerne her i min delstat er mange operationer udsat på ubestemt tid, fordi ressourcerne bruges på covid-patienter.

Danmark har klaret sig formidabelt, blandt andet fordi befolkningen, og dermed også sundhedspersonalet, har haft adgang til vacciner. Sådan er det desværre ikke alle steder i verden. I Afrika er kun en ud af ti i sundhedsindustrien vaccineret.

Uanset om det er politisk motiveret, når Danmark sender vacciner til et bestemt land i Afrika, så hjælper det sundhedspersonalet og landets befolkning, når sygeplejerskerne er raske nok til at kunne tage sig af deres patienter.

Om otte dage mødes G20-landene. Der mangler at blive vaccineret med 500 millioner doser, hvis målet om at vaccinere mindst 40 pct. af alle verdens nationers befolkninger skal opnås. Lige nu ser det ud til, at 82 nationer ikke når det mål, primært på grund af manglende adgang til vacciner.

Lande med adgang til og en overflod af vacciner, har lovet at tilvejebringe 1,2 milliarder vacciner til de lande, der mangler. Men de har endnu ikke levet op til deres mål, kun i alt 150 millioner er nået frem. Imens betaler disse landes sundhedspersonale den højeste pris med deres liv, når de forsøger at redde deres patienter.

Når vaccinerne når frem til de lande, der stadig mangler at modtage dem, er det af afgørende betydning, at sundhedspersonalet er de første til at modtage det stik, der gør dem i stand til at beholde livet og redde andres.

Hvis sundhedssystemet er på randen af at bryde sammen, har vi ingen velfærd, så bryder et lands system sammen. Så enkelt er det, og det er ligegyldigt, hvilken styreform, man har. Det gælder for velfærdsdanmark, og det gælder for lande, der ikke har den samme velfærdsstruktur som vores lille land.

Coronapandemien har kostet alt for mange menneskeliv. I dag bøjer jeg hovedet i respekt for sygeplejersker, ambulanceførere, portører og alle andre inden for sundhedssektoren i respekt for alle de tabte helte, som har betalt den ultimative pris med deres liv.