Fortsæt til indhold
Kommentar

Kald det dog det, det er

Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pele Broberg hedder han, der kan kalde sig Grønlands udenrigsminister - en besynderlig titel i et landområde, der ikke er selvstændigt, men det får være.

Pele Broberg er ifølge Berlingskes leder fra den 20. september ”rejsende i racisme og falsk kolonihistorie”.

Man kan roligt kalde ham for racist, når han går ind for at tage stemmeretten fra mennesker bosiddende på Grønland og med dansk statsborgerskab. Det kunne Danmarks Radios P1 dog ikke finde ud af, da de tirsdag morgen interviewede en grønlandsk journalist om sagen.

Det undrer ikke mig, at DR ikke kan kalde tingene ved rette navn. Når man hælder kraftigt til venstre og har milliarder af skattekroner i ryggen, er det vel kun naturligt.

For nylig kom det frem, at det ærværdige Humboldt Universitet i Berlin søgte en ”antidiskriminationsmedarbejder”. Det lød således i det nu fjernede stillingsopslag: ”I rådgivningsarbejdet har det vist sig, at det fungerer bedst, når rådgiveren er sort eller positioneret som en farvet person. Vi beder derfor hvide mennesker om at afstå fra at søge denne stilling som rådgiver.”

Racisme i helt ufortyndet form. Lad os snuppe et enkelt eksempel mere. Chicagos sorte kvindelige borgmester meddelte i maj i år, at hun indtil videre ikke ville lade sig interviewe af hvide journalister, med mindre der også var ikkehvide journalister til stede.

Se, hvis nu en hvid person udtalte, at han ønskede at begrænse rettighederne for ikkehvide, vil jeg gætte på, at der var blevet sagt ”racist”, inden sætningen var færdigformuleret. Det ville sandelig også være fair nok, men pointen er klar nok.

Vi lever i tider, hvor ikkehvide kan udtale helt uhyrlige ting om hvide, mens det modsatte ikke er tilfældet. Denne situation er ustabil, og der kan derfor kun ske én af følgende to ting i de kommende år: Enten ophører diverse ikkehvide og politisk korrekte hvide med at udtrykke sig åbenlyst racistisk over for hvide, eller også begynder flere og flere hvide at føre hvid identitetspolitik. Den nuværende tingenes tilstand kan og vil ikke vare ved.

Hvad foretrækker de ikkehvide og politisk korrekte hvide mon?