Politikernes angreb på velfærdsstaten fortsætter uhindret

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De bredeste skuldre skal bære de største byrder. Dette princip har været grundstenen bag den danske velfærdsstat og er efter min overbevisning grunden til, at Danmark er et af de relativt mest lige samfund i verden.

Adgang til gratis sygehus, uddannelse, et socialt sikkerhedsnet mv. har bidraget til, at vi har et velfungerende land, hvor vi alle sammen bidrager til den fælles kasse.

På trods af at skiftende regeringer i årtier har været med til at forringe velfærden, så nyder den brede befolkning godt af de muligheder, som velfærdsstaten tilbyder, og de fleste er tilfredse med at bidrage til den fælles kasse, som finansierer velfærden.

Selv om der ofte bliver snakket om, at velfærdsstaten er under pres grundet den såkaldte ældrebyrde eller pga. øgede udgifter til flygtninge og indvandrere mv., så er det ikke hele sandheden. Selvfølgelig har den voksende indvandring og ældrebyrden en betydning, men vi skal absolut ikke negligere de store nedskæringer, som skiftende regeringer i årevis har tilføjet i det offentlige Danmark.

Politikerne har i årevis brugt argumenter som: ”Vi skal give danskerne mere frihed” eller: ”Danskerne skal beholde flere af deres hårdt tjente penge i egen lomme” for netop at kunne skære ned i de offentlige udgifter og give flere skattelettelser.

I disse uger oplever vi igen politikere bruge lignende argumenter for at skære ned i det offentlige budget og give flere skattelettelser.

Først kom Nye Borgerlige ud med et forslag om at afskaffe topskatten og arbejdsmarkedsbidraget, fjerne registreringsafgift på biler, fjerne arveafgiften og nedsætte selskabsskatten. De har planer om at sænke skatter og afgifter for mere end 100 mia. kr.

Partiet går så vidt, at de vil nedlægge 100.000 stillinger i det offentlige, bl.a. ved at afskaffe jobcentrene. Hvor de resterende 90.000 medarbejdere skal findes, ved vi ikke helt endnu.

Kort sagt, så vil partiet gerne have privatiseret det offentlige Danmark.

Venstre har taget godt imod Nye Borgerliges forslag, og partiet er i hvert fald klar til at lette skatter og afgifter.

Nogle dage efter Nye Borgerliges forslag var Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ude med ti principper, som ville samle blå blok om en fælles retning. Formandens forslag var ikke så bombastisk som Nye Borgerliges, men indeholder også de velkendte argumenter som: ”Vi skal give danskerne mere frihed” og: ”Danskerne skal beholde flere af deres hårdt tjente penge i egen lomme”. De vil i bund og grund det samme som Nye Borgerlige.

Sidst, men ikke mindst, er De Radikale og De Konservative gået sammen om et fælles udspil, hvori de bl.a. vil hæve topskattegrænsen.

Det er åbenbart blevet den tid på året, hvor politikerne fra blå blok skal pleje magtelitens interesser, men hvor hulen er de røde partier?

Hvorfor kommer de ikke med et modudspil til alt det, vi hører fra blå blok?

Er der virkelig ikke en venlig sjæl, som kan spørge politikerne, hvorfor de tager så meget pis (undskyld mit sprog) på befolkningen?

Det er da ikke første gang, at politikerne har hævet topskatteniveauet eller givet skattelettelser. Har vores kære politikere fra 2002-2019 ikke siddet i folkets ting og gennemført indkomstskattelettelser for lige knap 65 mia. kr.?

Har disse skattelettelser ikke primært gavnet de rigeste danskere?

En rapport lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2020 viser, at de 10 pct. rigeste danskere har, bl.a. grundet disse skattelettelser, fået 53.000 kr. mere årligt. Den rigeste procent har været endnu heldigere og fået 113.000 kr. mere årligt. Hvis man troede, at politikerne havde glemte de fattigste 10 pct., så har man taget gevaldigt fejl. De har nemlig fået hele 1.200 kr. årligt.

Bare i Lars Løkkes regeringstid fra 2015 til 2019 blev der gennemført skattelettelser for over 27 mia. kr.

Lars Løkkes regering har sammen med DF og De Radikale i 2017 bl.a. indført lavere skat på aktieindkomst. Samme regering indgik også med DF i 2017 en aftale om at nedsætte registreringsafgiften på biler, som primært betød noget i forhold til de større og dyrere biler.

Arveafgiften for familieejede virksomheder blev også nedsat i 2017, netop fra 15 til 5 pct. Det skete, efter at landets 13 rigeste familier (Bestseller, Danfoss, Foss, Ecco og Jysk er nogle af dem) tilbage i 2012 gik sammen og hyrede et stort lobbyfirma (Vækst i Generationer) og derigennem lagde et stort pres på politikerne. I 1997 blev formueskatten fjernet. Selskabsskatten er siden 1995 nedsat ad flere gange.

Som I forhåbentlig kan se, så er det absolut ikke første gang, at politikerne tager fra vores fælles velfærd for netop at give flere skattelettelser til de mest velhavende.

Fortalerne for flere skattelettelser har i årevis fortalt os, at hvis man bare giver skattelettelser til de mest velhavende i samfundet, så skal rigdommen nok komme resten af befolkningen til gode. Altså at pengene vil sive ned igennem hele samfundet. Det er ret tydeligt, at det ikke passer. Tværtimod er rigdommen samlet i hænderne på en lille elite – sådan er det overalt i verden, også her i Danmark.

Den danske velfærdsstat har vist verden, at man sagtens kan have en ”stor” stat med en relativt solidarisk fordelingspolitik og samtidig være et rigt og konkurrencedygtigt land.

Lad jer endelig ikke narre af politikere eller økonomer, der fortæller jer noget andet.

Det er på tide, at vi blander os i landets fremtid. Vi kan ikke nøjes med at stemme hvert 4. år og dernæst bare efterlade resten til politikerne i folkets ting. Sæt jer ind i tingene, stil kritiske spørgsmål til politikerne, kræv at få et ærligt svar – og husk at holde dem ansvarlige for deres løfter.