Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er på høje tid at sætte universalismen på pause

20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt.

I den forløbne uge mødtes Taleban-bevægelsens afghanske ledere med selveste udenrigsminister Wang Yi i den nordlige provinshovedstad Tianjin efter tidligere at have sendt delegationer til både Iran og Rusland.

Internationale medier viste de nattøjsklædte ørkenkrigere posere side om side med den kinesiske udenrigsminister, som understregede, at Taleban er central for den kommende ”fredsproces”. Som naboland har Kina oplagte interesser i området og ønsker at undgå yderligere militær eskalering efter de vestlige troppers sortie.

Mødet markerer et vendepunkt. Som den udskældte historiker Lars Hedegaard skriver på netmediet 24Nyt, er 20 års krig for demokrati og menneskerettigheder endt med et bragende nederlag for Vesten. Afghanistan er nu 100 pct. muslimsk og »står for det stik modsatte af Vestens drømmesyner om frihed, demokrati og retsstat«. Alle vore håb og millioner har været spildt. Taleban er tilbage – stærkere end nogensinde.

I dag konstaterer selv Politikens Michael Seidelin, at slaget er tabt, og at vi slet ikke forstod det samfund, vi ville befri, men i stedet lod os lokke til at tro, at alle mennesker var som os. »Vi har ikke forstået kompleksiteten i disse samfund, hvor stammeloyalitet og respekten for hierarkier kan veje tungere end rationelle politiske overvejelser,« noterer han. Hvad skribenten mener med ”kompleksitet”, men ikke skriver af frygt for at nævne tingene ved rette navn, er naturligvis, at vi ikke har forstået islam.

For muslimer er religionen kompasnålen, og at islam indebærer stammeloyalitet og ørkenmentalitet, skal man vist være islamforsker for ikke at forstå. Uanset om det drejer sig om det historiske Andalusien eller det nuværende Afghanistan, medfører islamisk herredømme en religiøst betinget udbytningsøkonomi over for ikkemuslimer, som gives det valg enten at dø eller at blive behandlet som undermennesker, holdt i ave af klaner og imamer, der modsat i det kristne Vesten ikke skelner mellem civile og religiøse love. Her er islam loven, loven er islam.

Det er da rigtigt, at jihad også kan betyde en åndelig, indre kamp for den enkelte muslim, sådan lidt Sherin Khankan-agtigt, men det har historisk set været en luksus, der kun gjaldt, når der ikke var flere fysiske krige at kæmpe, dvs. når rovet var blevet delt, og magten var blevet etableret i et område.

Men vi så det ikke – eller ville ikke se det. Måske vidste vi og vore politikere ikke rigtig noget om islam, da det kom til stykket; måske troede vi ikke på, at islam stak så dybt. Måske forestillede vi os, at islam kunne vaskes væk ligesom en irriterende plet marmelade på t-shirten – eller ligesom kristendom i sekularismens tid. Uanset hvad tog vi fejl.

Grunden til, at vi tog fejl, ligger hos os selv, i vores egen forestilling og umættelige vilje efter at fremstå som de gode, sande og smukke. Vores forestilling og vilje trængte erkendelsen i baggrunden og skabte en ideologi for liberale luftmennesker uden jordforbindelse. Forestillingen om det universelle menneske var en kimære, som vi lod os besnære af, mest fordi den bekræftede vor indgroede narcissisme.

Fortil lignede dyret en løve, men i virkeligheden var det et lam, og den lamme løve viste sig hurtigt at være en fiks idé – en liberal idé, fostret i selvbedrag og fremskridtstro. Så sagde vi, at alle kunne blive lige så fede som os! Det var for godt til ikke at være sandt. Demokrati i Afghanistan! Arabisk forår! Oplysning og klokkeklang!

Når vi betragter Afghanistan 20 år efter det, der skulle have været demokratiets triumf, må vi erkende, at Vestens værste fjende er Vesten selv, herunder vores evindelige drømmesyn og projektmageri. Formet, som vi er af universalismen, forstår vi kun verden i sort-hvid kontrast, mens vi nægter at indrømme, at al vor humanisme hviler på grusomhed, selvforsvar og statsræson og afstår fra alt, hvad der kan vække forargelse hos andre, herunder ”fremmedfrygt”, ”racisme”, ”islamofobi” og ”had”.

Jeg er ked af at sige det, men Vesten ligger, som Vesten har redt. Det er på høje tid at sætte universalismen på pause.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.