Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Skoene klemmer, Stoklund og Brandenborg

Problemet er ikke, at vi ikke må være uenige om identitetspolitik. Problemet er, at folketingspolitikere føler sig kaldet til at løfte pegefingre ad universitetsledelser og dermed de facto krænker armslængdeprincippet mellem politik og forskning.

Debatten raser om forskningsfrihed og identitetspolitik på universiteterne. I maj indkaldte Henrik Dahl og Morten Messerschmidt Folketinget til en forespørgselsdebat om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«. De mener, at særligt racisme- og migrationsforskere på de danske universiteter er befængt af et identitetspolitisk spøgelse, som dirigerer forskningen og tager alt for mange hensyn til minoriteter.

Forespørgselsdebatten endte i en vedtagelsestekst, hvori de borgerlige partier og Socialdemokratiet føler sig kaldet til at minde universiteternes ledelser om, at de skal sikre, at der ikke forekommer ensretning i forskningen, og at politik ikke må forklædes som videnskab.

Vedtagelsesteksten blev toppet af en kronik i Politiken i denne uge, hvor Bjørn Brandenborg og Rasmus Stoklund, begge fra Socialdemokratiet, skriver, at lader vi stå til, vil »konfrontatoriske kræfter langsomt få institutionaliseret mange af deres skøre identitetspolitiske idéer” på universiteterne og seminarierne.

Det er, som om Stoklund og Brandenborg sammen med Henrik Dahl i videnskabens navn har indledt et korstog mod de danske universiteter, alt imens de er fuldstændigt blinde for, at deres argumenter er uvidenskabelige produkter af egne fordomme om, hvordan man er et ’rigtigt’ menneske.

De to kommer med eksempler på, hvordan det står helt galt til. F.eks. at en institutleder på Københavns Universitet i en mail til sine medarbejdere har opfordret dem til at være opmærksomme på, hvordan de bedst muligt inkluderer binære og non-binære transpersoner i undervisningen. Eller at man på CBS har sat nye piktogrammer op på toiletterne, så der både er et symbol for mænd, kvinder og personer, der ikke føler sig som hverken mand eller kvinde. Det er en værre redelighed, må vi forstå.

Men ak. Sagen er jo den, at hvis der er et sted, hvor identitetspolitikken lever i allerbedste velgående, så er det i Stoklund og Brandenborgs hoveder. Det er, som om Stoklund og Brandenborg sammen med Henrik Dahl i videnskabens navn har indledt et korstog mod de danske universiteter, alt imens de er fuldstændigt blinde for, at deres argumenter er uvidenskabelige produkter af egne fordomme om, hvordan man er et ”rigtigt” menneske. Blandt andet argumenterer forfatterne, at det er synd for børnehavebørn, der i forvejen har svært ved at lære at tage flyverdragten på, at de skal forholde sig til »nonsens om, at de måske hverken er piger eller drenge eller selv må føle efter«. Hvor fordomsfuld og stigmatiserende er lige den udtalelse? Jeg har en bekendt, som har et barn, der er non-binær, og som frygter, at sådanne ord fra folketingspolitikere vil bidrage til at gøre livet for hans barn så ufatteligt meget sværere.

Problemet er ikke, at vi ikke må være uenige om identitetspolitik. Det må vi for alt i verden. Jeg har selv klare holdninger. Blandt andet mener jeg, at man ikke ud fra en nutidig krænkelsesforståelse bør ændre i eller censurere ældre litteratur og sange, som vi har set eksempler på fra Sverige. For hvis vi fjerner kritikkens genstand, kan vi jo ikke lære af historien.

Problemet er, at folketingspolitikere føler sig kaldet til at løfte pegefingre ad universitetsledelser og dermed de facto krænker armslængdeprincippet mellem politik og forskning. Problemet er også, at Stoklund og Brandenborg tydeligvis har brug for en tur omkring skomageren, fordi skoene klemmer. For hvad er det ved piktogrammerne på toilettet og mailen fra institutlederen, som er så frygteligt, at det kræver en formaning fra regeringspartiet? Hvorfor er det et problem, at nogle vælger at tage et særligt hensyn? Eller at vi ikke alle sammen ligner hinanden og har samme vaner og adfærd? Skomageren findes ude i virkeligheden. Den kunne de to herrer måske godt trænge til at besøge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.