Politik skal ikke forklædes som myndighedernes anbefalinger
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Regeringen har vist sig som målmanden, der kun vil stå på mål, når der ikke er nogen modspillere i angrebet. Målmanden, der er bange for modstanderne.
Når der skal træffes upopulære beslutninger, så skiftes myndighederne ind for at klare ærterne. Hvis de ikke mener eller siger det, som regeringen vil have, så sidder der heldigvis for regeringen en mere medgørlig udskifter klar i kulissen.
Vi så det, da Danmark lukkede ned for første gang i marts 2020. Dengang var vi mange, der stod tilbage med en opfattelse af, at det var ”myndighederne”, der havde anbefalet en nedlukning. Senere – meget senere – forklarede statsministeren, at det havde været en politisk beslutning.
Vi så det igen, da regeringen pludselig vendte på en tallerken og besluttede at tage tre kvinder og deres 14 børn hjem fra Syrien. Regeringen lod os forstå, at kovendingen var nødvendig på grund af en ny risikovurdering fra PET – men i realiteten var der ikke noget nyt i den risikovurdering. Det eneste, der for alvor var nyt, var regeringens standpunkt og støttepartiernes appetit på at trodse regeringen.
Til genåbningsforhandlingerne blev vi præsenteret for beregninger fra sundhedsmyndighederne. Her skal man så bare lige huske, at regeringen ”bestiller” beregninger og estimater fra styrelserne, så det er beregninger på præcis det, regeringen har bedt dem om at regne på. Hverken mere eller mindre. Så man skal passe meget på med at opfatte det som et fagligt grundlag, regeringen ikke har haft indflydelse på eller bestemt rammerne for. Ligesom med risikovurderingen fra PET om kvinderne og børnene fra Syrien.
Med andre ord: Når regeringen forklarer sine upopulære beslutninger med, at man følger myndighedernes faglige anbefalinger, ja, så skal man lige huske, hvem der har bedt om at få udarbejdet præcis de vurderinger og anbefalinger.
Det er vel efterhånden klart for os alle, at vi har en statsminister, der er begejstret for fuld kontrol, og det breder sig som ringe i vandet. Se nu for eksempel den relativt nytiltrådte forsvarschef, der ikke kunne få lov til at udtale sig i et tiltrædelsesinterview, uden at forsvarsministeren sad med i rummet og styrede slagets gang. For slet ikke at nævne behovet for at italesætte forsvarschefen som en »styrelseschef«, så ingen kunne være i tvivl om, at det er regeringen, der bestemmer.
Men hvad betyder det så for vores samfund, at vi har en statsminister, der skubber myndighederne foran sig som et skjold? Først og fremmest betyder det jo, at vi som borgere kan have svært ved at se, hvad der egentlig er faglige vurderinger, og hvad der er produkter af den socialdemokratiske spinmaskine. Hvad er politik, og hvad er faglige anbefalinger?
En af de opgaver, som styrelserne i Danmark har, er at rådgive regeringens ministre. Derefter er det helt op til regeringen, hvad den beslutter at gøre. Så på sin vis er der ikke noget i vejen for, når regeringen vælger at gøre noget andet, end hvad myndighederne anbefaler. Problemet opstår, når regeringen forsøger at forklæde sine egne beslutninger som myndighedsanbefalinger for at få danskerne til mere velvilligt at sluge en bitter pille.
Det er meget bekymrende, når myndighedernes anbefalinger bruges til at skærme regeringens ministre mod kritik og vaklende taburetter. For vi bevæger os i retning af et system, hvor vi ikke kan regne med, at en faglig vurdering er faglig.
Det er farligt for tilliden til folkestyret, og det er farligt for demokratiet.