Hvis magtmisbrug skal kunne optrevles, skal man være sikker på kildebeskyttelse
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvis kildebeskyttelse ikke længere er gældende, kan man så optrevle misbrug og ulovligheder?
TV 2-redaktionschef Ulla Østergaard fratræder nu sin stilling på TV 2. Det sker efter kritik af en falsk historie op til det nylige grønlandske valg. Historien blev efterfølgende trukket tilbage.
Under valget udtrykte jeg ærgrelse over, at en historie kom til at overskygge det hele. TV2 havde nemlig ellers dækket valget meget mere og bredere end nogensinde før. De skævvridninger, som man tidligere var plaget af i danske medier med eksempelvis at vise hundeslæder i Nuuk (selvom vi kun har hunde nord for polarcirklen) var omsider blevet erstattet af en oprigtig interesse. TV2 havde endda inviteret flere grønlændere ind før, under og efter valgkampen for at kommentere på valget.
Desværre ender det hele nu i mudderkastning og et opklaringsarbejde, som måske kan skade den demokratiske tankegang. For hvem tør kontakte medierne efter denne historie?
Jeg tvivler på, at man i fremtiden kan få tungen på gled ved kilder, hvis man senere hen risikerer at få sit navn offentliggjort.
Hvorvidt fratrædelsen er berettiget eller ej, vil jeg ikke gå ind i, men TV2 skal selvfølgelig ligesom de øvrige medier i Danmark faktatjekke, før de bringer en historie.
I Grønland har man før haft historier om magtmisbrug. Den slags vil formodentlig aldrig kunne trevles op i fremtiden, hvis kilder ikke længere beskyttes. Det må derfor blive en noget svær beslutning, hvis TV2 vælger at offentliggøre kilden.
Jeg er selv blevet ringet op af en graverjournalist fra Ekstrabladet, som er i gang med at finde kilden til den historie, som fik Múte Egede til at fare i blækhuset. Mit svar til journalisten var, at jeg ikke aner, hvem kilden er. Men at jeg formoder den må være placeret i Grønland.
Danskerne er noget nær ligeglade med udviklingen i Grønland.
Af samme årsag kan man ikke få danske politikere til at bringe rigsfællesskabet op som emne. Hvorfor skulle de det? Når de nu ved, at deres vælgere er fløjtende ligeglade. Af samme årsag tror jeg også, at kilden er at finde i det grønlandske miljø. Jeg kan ikke komme på én eneste dansker, som skulle kunne nyde godt af at lække en sådan historie.
Under den grønlandske valgkamp var der i forvejen en hård tone. Den udspillede sig på alle tænkelige planer. Eksempelvis blev Samarbejdspartiet nærmest skubbet ud på sidelinjen i flere af valgduellerne. Metoderne er mange, og en af dem var ikke at stille kvalificerede tolke til rådighed for de stemmer, som fortrinsvis foregik på dansk.
Måske skal de grønlandske politikere vænne sig til, at pressen også er en vagthund, som skal tilse, at magten ikke misbruges.