Udspil er regeringens ulidelige leflen for Stationsbydanmark

Regeringen vil begrænse antallet af studerende ved Københavns Universitet og i stedet åbne en lægeuddannelse i Køge, et arkitektstudium i Kalundborg og et tandlægestudium i Hjørring.

Disse steder vil aldrig være førstevalg for de unge, og derfor vil øvelsen givetvis ende med, at rigtig mange unge kommer til at tage toget fra København til f.eks. Kalundborg.

For svesken på disken – Kalundborg er sådan et sted, man flytter fra og ikke til, når man er ung.

En vigtig del af det at studere er alt det uden om forelæsningerne. Det er studiemiljøet og det at leve i en rigtig storby – og ikke i Kalundborg eller Hjørring. Studiestart er for mange ensbetydende med at flytte hjemmefra, og her er det livet i storbyen, der trækker. Sådan har det altid været, og det kan end ikke en socialdemokratisk regering – med for tiden uindskrænket magt – ikke lave om på.

Til gengæld er der tidspunkter i livet, hvor provinsen har noget at byde på. Mange børnefamilier vælger nemlig i disse år at sige farvel til de skyhøje boligpriser i København og søge mod mere landlige omgivelser. Denne trend er med til at skabe det liv, som mange byer tørster efter. Så hvorfor ikke understøtte denne trend fremfor at bruge de unge som brikker i regeringens spil om vælgerne i Stationsbydanmark?

På det lange stræk kan det give mening at udflytte visse statslige job til provinsen. I København overlever vi nok, at den styrelse, der udbetaler landbrugsstøtte, er flyttet til Sønderborg. Det er nok de færreste københavnere, der har bemærket det. Til gengæld gør det en kæmpe forskel for jobmuligheder og bosætning i det sønderjyske. Det er helt fint med mig, men regeringens bøvede jagt på københavnere i almindelighed og akademikere i særdeleshed er ganske enkelt uudholdelig.

Lad nu København forblive en studieby for de unge med uddannelsesinstitutioner, som der er kamp om at komme ind på, fremfor at smadre universitetet til ukendelighed ved at udflytte studieretninger – man har et horn i siden på – til tilfældige provinsbyer, hvor ingen unge alligevel gider bosætte sig.

Det giver ingen mening, og det bidrager slet ikke til et Danmark i bedre balance.

Vi bor i et lille land, men skellene mellem land og by vokser – i hvert fald i den politiske retorik. Hvis ikke Danmark også i virkeligheden skal knække over, så har vi brug for en alliance mellem by og land, hvor begge parter kan se sig selv i det. Her er store dele af regeringens udspil et skridt i den forkerte retning.