Er der en voksen til stede?
Mine gamle kolleger i Folketinget må vågne op: Markedsføringen af spil er stukket totalt af, og det bør stoppes omgående. Ikke kun ved at fjerne dem i bedste sendetid. Nej, med et totalt forbud.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Mange forbinder søndage med at campere i sofaen omsvøbet af dyner foran flimmerkassen, der kører uafbrudt, indtil dagen går på hæld. Sådan en søndag havde jeg for ikke så længe siden.
I stedet for at sidde lænket til min egen sofa kørte jeg ned til en kammerat og hans to børn. Ikke for at sætte en af Netflix’ utallige serier eller film på. Men for at se en fodboldkamp med tre fanklubfæller. Der sad vi så på rad og række, spændte og fulde af forhåbninger til, at vores hold ville tage sejren. Men inden startfløjten lød, blev vi slæbt igennem en lang reklamepause, som ærligt gjorde os dødtrætte. For den ene spilreklame efter den anden poppede frem på skærmen.
Irritationen boblede og syede i os. En lang parade af spilreklamer skyllede ind over os. Derfor besluttede vi os for, at vi i reklamepausen ved halvlegen ville tælle, hvor mange spilreklamer vi som seere blev udsat for. Og tallet var ganske slående. 13 spilreklamer i en pause på 15 minutter.
Undskyld mig, men hvad er det for ét vanvid, vi har tilladt? Som om at det ikke er nok, at man i kampen bliver bombarderet med spilreklamer på banebanderne. Vi har et samfund, hvor vi tillader, at der i bedste sendetid pumpes reklamer ind i hovedet på vores børn, som lærer dem, at lykken er at spille sine penge op i stedet for at gå på arbejde.
Det ville naivt at tro, at det kun er under sportsudsendelser, at spiludbyderne forsøger at få folk til at hive penge op af lommen. De er overalt – selv i reklamepauser under X Factors liveshows, hvor der sidder meget små børn og ser med.
Og hvorfor siger jeg det? Jo, for skatten på ens gevinst er nemlig kun 15 procent. Altså en markant lavere skat end den, man betaler, hvis man går på arbejde hver dag. Indirekte bliver vores børn fortalt, at de ikke skal bruge tiden på uddannelse og arbejde, de skal bruge tiden på at cykle ned til den nærmeste kiosk og oddse.
Så kan man sidde der som forælder og prædike alt, det man vil, men hvis ens barn er blevet komplet opslugt af spiluniverset og hjernevasket af spilfirmaerne, er det svært at stille noget op.
Derimod står du tilbage med et barn, der kan komme til at lide af ludomani, alt imens spiludbyderne griner hele vejen til banken. For deres mission er lykkedes. De har fået lokket endnu et offer i fælden. For deres reklamer har kun et formål. Det er at øge forbruget af det, de reklamerer for. De kunne ikke være mere ligeglade, at de er med til at give endnu et menneske en tragisk skæbne som følge af ludomani.
Det er fuldstændig ude i hampen, særligt når vi ved, at ludomani på mange måder kan sidestilles med misbrug af tobak, alkohol og narkotika. Det er dybt afhængighedsskabende, og det kræver i mange henseender professionel hjælp, hvis man ønsker at blive clean igen. Derfor hjælper det ikke ret meget, at der er en overflod af fristelser for ludomanerne, når de tænder flimmerkassen.
Det ville være naivt at tro, at det kun er under sportsudsendelser, at spiludbyderne forsøger at få folk til at hive penge op af lommen. De er overalt – selv i reklamepauser under X Factors liveshows, hvor der sidder meget små børn og ser med.
Markedsføringen af spil galoperer derudaf og er stukket totalt af til stor sorg for ludomanerne og deres pårørende. Det bør stoppes omgående. Ikke kun ved at fjerne dem i bedste sendetid. Nej, et totalt forbud mod spilreklamer er vejen frem. Og det kalder på, at mine gamle kollegaer i Folketinget simpelthen træder i karakter og får sat en stopper for galskaben.