Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Selvfølgelig skal den 13-årige dreng i IS-fangelejren ikke til Danmark alene eller med sin familie

– han skal i afradikaliseringslejr hos kurderne på afstand af sin familie.

Foreningen Repatriate The Children trækker den danske stat i retten. Foreningen mener, at Danmark bryder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når regeringen ikke vil hente danske børn i syriske fangelejre hjem. Det siger advokat Knud Foldschack.

Sagen handler konkret om en 13-årig dreng, der bor i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Drengen står til at blive fjernet fra sin mor for at blive afradikaliseret af kurderne. Sagen er ikke enkel, som altid betaler børn prisen, når forældrene træffer forfærdelige beslutninger.

I alt befinder 19 danske børn sig i de syriske fangelejre. Når børnene bliver 13 år, kommer de i en af kurdernes afradikaliseringslejre, hvor de hverken har kontakt med forældre eller søskende. Det er foreningen Repatriate The Children imod.

Foreningen, der kæmper for at få børnene til Danmark, er ifølge deres hjemmeside også imod at skille børnene fra deres forældre. Så hvis foreningen får held med deres mål, kommer børnenes mødre – og senere vel også deres IS-krigerfædre, et barn har jo ret til samvær med begge sine forældre, - med i pakken, hvor de kan placerer sig som tikkende bomber rundt omkring i det danske land.

Drengen i al-Roj-lejren har mareridt, skriger om natten og er ”helbredsmæssigt knust.” I mine øren lyder det klart som en dreng, der ikke har det godt i den familie, han bor i og ikke skal være sammen med dem – hverken i en IS-fangelejr eller i Danmark.

Måske er det lige netop fordi han bor sammen med sin radikaliserede familie, at han har mareridt? Hvis det er tilfældet, skal han jo netop fjernes fra familien, beskyttes og hjælpes til at noget af alt det farlige sludder, han hver dag bliver fodret med kommer ud af systemet, så han forhåbentlig som voksen kan se ideen i at indgå i et fællesskab, hvor værdier som ytringsfrihed, lighed mellem køn og hvor vigtigt det er at kunne tænke selvstændigt.

Jeg er ikke i tvivl om, at kurderne har mere erfaring og viden om, hvordan man håndterer medlemmer af IS og potentielle terrorister. Jeg er meget taknemmelige for, at de er villige til at arbejde med de unge mennesker og dermed forhåbentlig gøre os alle mere trygge i fremtiden - én radikaliseret terrorist mindre i denne verden er efter min mening en god ting.

Som tidligere Jehovas Vidne, kan jeg skrive under på, at familien har en enorm indflydelse på, hvordan man handler og agerer, hvad man siger og gør – især udadtil. Magten og manipulationen er enorm, muligheden for at få et frirum til at tænke selvstændigt er ikke-eksisterende. Jeg forestiller mig, at det er det samme i de radikaliserede IS-samfund.

Derfor giver det mening at skille familiemedlemmer ad og, inden indoktrineringen er nærmest umulig at vende, få de unge mennesker væk fra den påvirkning, de lider under.

Hvis den unge dreng, hans mor og eventuelle andre søskende kom til Danmark og blev installeret i en lejlighed, er jeg ikke sikker på, at afradikaliseringen ville være lige så effektiv.

Derimod har jeg større tiltro til at projektet lykkes, hvis drengen bliver sat fri af sin familie - i kurdernes lejr.

Der er ingen tvivl om, at drengen har det skidt. Lad os håbe, at kurdernes afradikaliseringslejr kan hjælpe ham med at få det bedre – på afstand af sin familie og Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.